Ekspedition til det sidste vidunder.

Kl. 5 fredag morgen ringede vækkeuret. Peter fløj op og ringede til Århus, hvor Christian senior allerede var i gang med morgenmaden. Grunden til den megen postyr var turen til Pyramiderne ved Giza, det eneste af de 7 antikke vidundere, der har overlevet i sin grundform til i dag.
Ingeborg kørte Harrislee kontinentet til toget, og i Fredericia mødtes vi så med Christian Aggerholm senior. DSB viste sig værdige til vores tillid, med kun 3 minutters forsinkelse blev vi sat af på Københavns hovedbanegård. Her ventede Eva, og med hende gik vi til metroen ved Nørreport station, hvor vi ved torvehallerne fik en god frokost, og de lækkersultne mere end nød en åbenbart helt utrolig nytænkning af en Berliner. (ja det er kage forsageren Peter, der skriver dette.) Men kage-elskeren, Solveig, kan tilføje, at det var en lækker kombination af blød berliner-dej og dansk wienerbrød tilsat en sød-syrlig hindbærmarmelade-og så var det selvfølgelig økologisk!

Fra Nørreport tog vi metroen til lufthavnen, alt klappede som det skulle i bagage indtjekningen, og selv security forcerede vi, kun Peter måtte en ekstra gang igennem, bæltet drillede 😏

Air Egypt har vi aldrig før fløjet med, men vi fik en spændende forsmag på livet i Nordafrika. Folk havde meget svært ved at finde deres pladser i flyet inden take off. Det var en af grundene til den ene times forsinkelse, vi måtte sluge, anden grund var, at Turkish airlines, der sad på Gate 30 ikke var alt for hurtige til at flytte sig. Sidste grund jeg kan nævne var en business class dame i kørestol, der sagt på godt dansk lavede en scene ved gaten, højere magter, ja endda selveste AMBASSADØREN blev indraget eller i hvert fald forsøgt indraget. Nu gik det også om noget så livsnødvendigt som, hvor hun skulle sidde i 20 minutter før flyet blev boardet.
Flyveturen gik hurtigt, der var rimelige film, Gøg og Gokke filmen blev nu aldrig det helt store sus. God mad, i hvert fald i flysammenhæng, samt skrigende børn flere steder i vores umiddelbare nærhed, kedeligt var det heller ikke under landingen. Ingen kom og tjekkede sikkerhedsbælter, der var heller ingen formandende pegefingre til dem, der ikke rejste sædet op, og hvad kan der dog ske ved at en person placerer sin taske i midtergangen, næh, i Egypt air lander man sikkert på trods af den slags bagateller.
Flyet havde dårligt ramt jorden før nogle sprang op og søgte efter deres bagage, det har vi ligegodt aldrig set før.
Vi forlod flyet, kom igennem paskontrollen, fandt bagagen uden problemer, den slags er vi bare blevet gode til efterhånden. Selv vores gratis chauffør lykkedes det os at finde udenfor terminalen som aftalt. Fra lufthavnen til hotellet fik vi os en lektion i kørefærdigheder. Vores chauffør kørte os på imponerende vis igennem Kairos trafik. Der var biler, motorcykler og trafikale udfordringer overalt. Vi fik med andre ord en praksis forklaring på hvorfor alle guidebøger fraråder at køre selv i Kairo.
Uden en skramme kom vi frem til hottelet, hvor vi hurtigt blev indkvarteret i vores værelser. Vi fik også fremvist tagterrassen, man kunne svage skimte pyramiderne i mørket, selv på denne måde et imponerende syn.

Vi sad der for længe, for da vi gik udfør at få lidt natmad var det aller meste lukke. Kun en enkelt grillbar, 3chefs havde åbent, og vi fik et overraskende godt måltid, lokalets hygiejne standart taget i betragtning.