Mod det store eventyr

Søndag var afrejsedagen fra Nairobi. Vi tog et godt varmt bad, spiste os godt mætte i den overdådige morgenmadsbuffet, besørgede på det vestlige toilet og begav os så ned til bussen der skulle føre os til en helt anden tilværelse. Vi havde i spænding ventet på hvordan Peter Okoyo og hans team ville skaffe plads til bagagen. Ikke alene har vi jo vores personlige bagage og rygsække, der er også 6 kufferter med til landsbyens beboere med alskens af den vestlige verdes overskud.
Vildt imponerende lykkedes det uden de store problemer Peter og Lenny at skaffe plads til bagagen, og vi kunne derefter fordele os i de 2 busser. Fra Nairobi til Asembo er der under 400 kilometer, det burde efter vestlige standarter betyde en tur på maksimalt 5 timer, men sådan kom det naturligvis ikke til at gå. Vores første stop var efter en times kørsel ved et udsigtspunkt over rift valley. Strategisk placeret var der her en del lokale sælgere af præcis de samme ting. Vi tog billeder, og afslog bestemt, men naturligvis høfligt, at købe sten elefanter og slige souvenirs. Udsigtspunktet lån 2600 meters højde, og det kunne mærkes på temperaturen, der vel var hvad man hjemme ville kalde frisk. På vegetationen var det også tydeligt at vi havde flyttet os opad i terrænet, fra løvtræer var det nu nåletræer der dominerede.

Senere passerede vi en flok bavianer i vejkanten, vores chauffør, der var en mand af få engelske ord, opfattede vores fascination og stoppede i vejkanten så bavianerne kunne blive fotograferet. næste store øjeblik lod ikke vente længe på sig, pludselig lød det gennem bussen at der var set en Zebra, og straks kune alle se en lille flok af de stribede dyr. Atter stoppede bussen, og denne gang kunne vi gå ud og betragte de smukke dyr. En helt igennem stor oplevelse, og nok et forvarsel om hvad der er i vente når vi skal på safari for alvor.

Ved nogle søer i rift valley gik vejen oppe i højderne, hvilket især ved Lake Elementaita gav et godt udsyn mod søen langt underos. I den var der store lyserøde plamager, som vi korrekt tolkede som værende store flokke af flamingoer, hvor heldig kan man være.

Senere stoppede vi for at spise frokost. Her var vi de eneste Muzunguer, og prisiveauet var derefter. Vi købte 10 samosaer til deling, for 500 Ksh, eller et par og 30 kroner. Det var nok til at gøre os mætte nok til vi ankom til Kisumu. Vores chauffør stoppede på et tidspunkt for at købe nogle grøntsager, straks blev bussen omringet af evige sælgere, chaufføren steg ud, alt imens vi i den grad blev udsat for opmærksomhed. Peter sad med let åbent vindue, det blev flået helt op, og hans ellers ret brune arm blev berørt af nysgerrige der lige ville mærke hvad det da var for noget. Marie var også udsat for opmærksomhed, en kvinde så i hende den ideelle kone for sin bror, og mente at Marie ville være en ganske god majsplukker i marken. Mor Mai var ikke af samme mening, så derfor var Marie med i bussen da chaufføren havde afsluttet sin handel.

Efter utallige vejbump kunne vi i Kisumu ane victoria søen, derfra var der endnu en times kørsel inden målet i den lille landsby Asembo var nået. Da vi ankom fik vi en velkomst vi vil huske længe. En masse bør dansede og sang til vores ære, og de havde flere sange på programmet. Vi fik undervejs tømt busserne for bagage, den ene chauffør skulle nu køre hele veje tilbage til Nairobi, Køre hviletidsbestemmelserne er ikke nået til Kenya.

Efter sangene blev der spillet frisbee med de mange børn inden maden stod på bordet. Vi spiste den velsmagende lokale mad, så lidt på den smukke stjernehimmel inden vi trætte vaklede i seng ved 21.30 tiden. En fantastisk dag var slut.