Into the wild


Pandekager fra morgenstunden gav os det fornødne overskud til starten på vores safari, forventningsfulde satte vi os ind i vores 2 safari busser.
Turen hen til gaten er ikke lang fra campen. Der var lidt kø, og det udnyttede nogle masai kvinder til at forsøge at sælge deres ganske flotte håndværk. Problemet er bare, at det ligner det alle andre sælger, så hos os fik de ikke held til at sælge noget trods ihærdige anstrengelser.

Inde i parken ventede der os en fantastisk dag. Straks så vi gnuer og zebraer en masse. I øjeblikke er den store migration kommet til Masai Mara fra den sydligere beliggende Serengeti. Dyrene græssede roligt, og lod sig ikke forstyrre af de allesteds værende safaribiler. Vores første "big five" blev elefanter, spottet ca. 15 minutter efter vi ankom til parken. Det var en lille flok, der gik og spiste, vi så. De var ikke vildt tæt på, men alligevel en stor oplevelse for os alle. På lang afstand blev det også til en bøffel, og så var nummer to dyr på listen krydset af.

Girafferne lod ikke vente læge på sig, vores drivere ville bringe os tæt på, og i den forbindelse kørte Lenny fast i en lille å. Det gav lidt ekstra kolorit på turen at se forsøgene på at komme fri mislykkes et efter et, vores skæbne lod også til at interessere en lille flok giraffer, de holdt i hvert fald godt øje med, hvad vi foretog os.

Big five nr. 3 blev savannas konge, altså løver. I dette tilfælde dog snarere savanens dronninger, idet vi kom omkring ved 2 hunløver der dasede på en klippe med så stor overbevising at vi først antog at den ene havde overdrevet daseriet og var afgået ved døden af bare udmattelse. Det var e stor oplevelse at se de mægtige dyr i "virkeligheden" ude deres eget område. Vi holdt ved stedet lidt tid og fik taget billeder, af og til rejste de ene løvinde hovedet for at spejde rundt, den anden nøjedes med at bevæge vestre bagpote, men udviste altså tegn på liv.  Helt høje af denne oplevelse kørte vi videre over savannen, hvad kunne om muligt overgå mødet med dyrenes konge? Svaret lod ikke vente længe på sig, over radioen fik Jeff bud om en anden løve, og i et heftigt tempo bevægede vi os hen mod observationen. Vi ankom som bil nr. 3 til et sted hvor en alpha han og hans udkårne var på honeymoon. At solen samtidigt havde fundet vej gennem det indledende skydække gjorde ikke oplevelsen mindre. Vi sad så tæt på dyrene at da hanløven rejste sig op følte Kirsten sig kaldet til at lukke vinduet i en fart.

Efterfølgende så vi en struds, da vi gerne ville tage billeder sagde chaufføren at der var blevet meldt om en Leopard, og han syntes faktisk at vi skulle lade struds være struds og skynde os afsted efter Leoparden som er ret sjælden at se.

Som sagt så gjort, Jeff gav en prøve på sine kørefærdigheder og i løbet af kort tid var vi ved leoparden der dovnede i et træ. Hale, krop samt et ben var synligt for os, og vi kunne nu notere big five dyr nummer 4 på under 4 timer. Langt heldigere end vi havde forventet at være.

Så gik turen videre til Mara floden, hvor vi spiste frokost med en gigantisk bavian som meget interesseret tilskuer. Frokosten bestod af lunch pakker fra Rhino tourist camp og de var pakket med kærlighed og omhus, ikke et kritisk ord forlod vores mund da vi så hvad vi havde fået med.




Efter frokosten gik vi en tur langs mara  floden med en guide der gerne ville have gode drikkepenge. Han foreslog selv 2 dollars pr. mand hvilket ville give ham 1/8 gennemsnitsmånedsløn for 20 minutters arbejde! På turen så vi flodheste og krokodiller, samt et smukt firben. Vi syntes dog at drikkepenge forslaget var noget i overkanten, så han blev skuffet over de 500 shilling vi gav. (5 dollar)

Eftermiddagens safari blev en fortsættelse af den store oplevelse vi havde haft om formiddagen, vi så flere løver, samt enorme flokke af gnuer og zebraer. Mod afslutningen dukkede der atter elefanter og giraffer op. En kæmpe oplevelse var det at se disse dyr i deres eget miljø. Om aftenen kom Peter under forsøg på at overføre Solveigs billeder desværre til at slette hovedparten af dem, en katastrofe for at sige det mildt!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag