Jozani forest and THE ROCK!


Vi sov de sødes søvn første nat på Melik`s. Selv Peter syntes, at det var rart at slippe for (tømmerfådens) bevægelser. Vi havde aftalt morgenmad allerede ved 8.30 tiden, for vores program bød dels på aber i Joziani nationalparken, dels på snorkeling længere nordpå, samt på sen frokost på en helt ekseptionelt beliggende restaurant ved navn The Rock. Den ligger på en lillebitte klippeø ikke ret langt fra kysten. Vi havde timet vores besøg så det fandt sted ved højvande, ved lavvande kan man gå til øen, så stor er tidevandsforskellen her på Zanzibars østkyst.

Peter var dagens chauffør, han nød godt af den forholdsvis gode vej til skoven, på denne del af øen er der forholdsvist få huller i vejene, og heller ikke ret meget trafik. Vi ankom derfor uden de store vanskeligheder og betalte MUZUNGU pris for at komme ind. 12 dollars pr. person.
Man kan kun komme ind i parken med en guide, og vores guide lagde meget vægt på, at vi så parkens regler, der stod at man ikke måtte komme tættere på aberne end 3 meter, og helst ikke tættere på end 5. Det var nu ellers ikke noget han stod ret hårdt på da andre nationaliteter selskabet nærmest stak kameraet helt op i fjæset på aberne; desværre var de velopdragne og snuppede det ikke...


En blue monkey viste sig også.


Efter ca 20 min. skulle vi køre 1,5 km for at komme hent mangroven på den anden side af vejen. Vi sagde, at vi da godt kunne gå, men det kunne der ikkevære tale om. Vi var de eneste med egen vogn, alle andre havde lejet en bil med chauffør - det er utroligt så få der kan klare noget på egen hånd.

Mangroven havde vi set på Borneo, så vi ville hellere være blevet hos aberne i skoven, men det var alligevel fantastisk at se sådan et økosystem, der ved lavvande står med sine strittende rødder og ved højvande svømmer der fisk rundt og de træer med de laveste stammer, har bladene under vand.
Efter mangroven og en guide der havde bedt om drikkepenge, kørte vi tilbage til starten af turen og fik lidt flere abebilleder.


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere