Ændringer på programmet.

Efter en god nats søvn og endnu bedre morgenmad mødtes vi med Peter Okoyo. Vi havde forventet en dag hvor et kirkebesøg ville være eneste punkt på programmet, men sådan skulle det ikke gå. Peter annoncerede en ændring, efter kirkebesøget skulle halvdelenaf os spise frokost ved en landbrugsudstilling, og om aftenen skulle den anden halvdel så have fornøjelsen. Da Peter har været helt fantastisk sagde vi straks god for ændringen, af og til er der bare en invitation der er svær at sige nej til, og sådan havde han haft det i dette tilfælde. Vi var blevet inviteret af en af de store mænd i Kanyakoo, så det ville skade Peter hvis vi sagde nej tak.
Vi ankom standsmæssigt i tuk-tuk til kirken, her var der en swahili gudstjeneste i fuld gang da vi ankom, vi havde "plads" til den engelske der er dagens sidste. (den første er på Lou sprog og starter ved 6.30 tiden.) Kirken, der er ret stor, er fyldt op ved alle 3 gudstjenester!
Det var en noget anderledes oplevelse at være i guds hus hernede. der var en sangglæde som virkede smittende på selv Peter. Vi blev placeret oppe ved koret, der varder liv og glade dage, i hjørnet ved siden af os var der en der udbrød i vilde hyl flere gange i hver sang, en sjov oplevelse for os alle. Hovedparte af gudstjenesten var på engelsk, men langt de fleste sange var på Swahili, lidt af en udfordring for vores 3 sangere, Joan, Mai samt Marie, der stod i forreste linje sammen med korets øvrige sangere.

Den katolske kirke er en mester i at samle penge ind, hele 2 gange under gudstjenesten gik der en boks rundt så menigheden og dens gæster kunne komme af med overskydende kontanter. Peter måtte overgive sig og lagde en skilling til kirkens opretholdelse.

Efter kirkebesøget delte vi os så nogle gik hjem til hotellet og 7 af de seje tog med Peter til landsbrugsshow. Transporten foregik i tuk-tuk, et glimrende befordringsmiddel på god vej, og en decideret prøvelse når underlaget ikke er godt. turen til landsbrugsshowet var helt klart i sidste kategori, vi blev smidt fra side til side i det lille køretøj, og nærmest vaklede ud da vi ankom.
Selve showet viste sig at være ved at slutte da vi ankom, men Morice, der udover at være en stor mand indenfor landbrugsorganisationen også er chairman for Kanyakoo gav os en okrundvisning. Vi blev efterfølgende placeret på viptribuen for at se en netbold kamp mellem Kisumu queens og kisumu stars, ikke det helt store sus, og oplevelsen blev ikke bedre af en uengageret stadionspeaker. Efter kampen blev vi bedt om at rejse os, og fik efter en kort gåtur højtideligt udleveret en madbillet der gav adgang til lunch for en person. Efter endnu en kort (25 meter) gåtur måtte vi aflevere billetten igen, vi kom da id i spisesalen, og blev tildelt et bord uden dug, ikke påfaldende hvis det ikke havde været det eneste. Maden var ganske god, lokal med det allestedsværende ugali, samt med spinat, ris og kylling.

Efter maden var der ikke overraskende taler, manden der bød velkommen anede tydeligvis ikke hvem vi var, eller hvad vi lavede der, men han redede situationen flot ved at kalde os "the international flavour"
Flere taler, og endda kirkens velsignelser fulgte, inden vi troede vi kune smutte. Sådan gik det dog ikke, vi blev atter gelejdet ud på vip tribunen, hvor der nu fulgte militær orkestre og optrædener fra nogle lokale skoler. Som ved et mirakel blev hele molevitten afkortet en time da der pludselig indløb et varsel om dårligt vejr. Alt i alt en spændendeoplevelse der gav et godt indblik i hvordan magtstrukturerne er anderledes i Kenya i forhold til det vi kender fra Europa.