Stone Town - home of Freddie Mercury

Efter en dejlig lokal morgenmad med små specialiteter og masser af frisk frugt og en stærk ingefærte, som nok kan slå eventuelle uvelkomne bakterier ihjel, var alle mand klar til at udforske Stone Town, også kaldet Zanzibar City. Vi blev sejlet over og stod så lige for at få vores sko på igen, da vi blev passet op af Obama, som gerne ville være vores guide de næste to timer. Det lød spændende og til en pris på ca. 20,- euro takkede vi ja. Det fortrød vi ikke. Obama viste sig at kende alle hjørner af byen og havde tilmed et godt engelsk. Der var også færre lokale som forsøgte at prakke os noget på, når vi gik sammen med en lokal.
Stone Town er en by, som emmer at tidligere tiders grandeur med flotte, gamle huse i kolonistil. Og med øens historie, der både inkluderer magtherrer fra Oman, Indien, Portugal, England og så deres egen swahilikultur, så er byen en "mixed bag" med en både spændende historie og arkitektur.
Det bærer dog tydeligt præg af, at effektivitet og organisering ikke tillægges samme betydning i Afrika som i Europa og derfor går restaureringen af de gamle huse meget langsomt.
Efter en god times tid i små, smalle gader med masser af indtryk, førte Obama os op på Kilimanjaro- sådan hed tagetagen på en af byens gamle, flotte hoteller og vi havde derfra en fantastisk udsigt over byens rustne bliktage og gamle tårne. Vi fik en forfriskning på tagterrassen og nød at der var internet, velfungerende endda, og derefter gik vi så mod byens marked, hvor der blev solgt alt til husholdningen, men især krydderier, da Zanzibar jo er et skatkammer af krydderier. Jeg fik købt 12 saftige og tykke vanillestænger til ca. 135 kr. Jeg fortalte guiden, at priserne på friske vanillestænger er skyhøje i Europa, da det siges at vanillehøsten er slået fejl, det kendte guiden nu ikke noget til!!
Markedet var et leben af afrikanere med brede, hvide smil der falbød deres varer. Vi så også fiskeauktionen, der var vist langt til den danske smileyordning, fiskene blev trukket hen over et beskidt gulv og fluerne svirrede omkring i varmen.

Efter den omgang gik vi videre og så det sted, hvor slavemarkedet havde været i 1700-tallet. Der er i dag bygget en kirke det sted, og et lille museum fortæller om tiden med slaverne.
Turen sluttede af med højdepunktet for Peter; nemlig det hus hvor legendariske Freddien Mercury blev født. Det er i dag hotel og en lille tavle udenfor huset, fortæller at Farouk Bulsara blev født i 1947 i dette hus.

Så var det tid til en lokal frokost og bagefter blev vi sejlet over til vores husbåd hvorfra vi svømmede og slappede af indetil der blev serveret grillet fisk kl.19 på båden. Vi sluttede af med en Zanzibar pizza på det nærliggende night market - en dessert-udgave med peanutbutter og banan, og så blev vi igen vugget i søvn i takt med bølgerne.