Jambiani Beach
Melik´s er en oase kun få meter fra kysten med hvide sandstrande og lyseblåt vand.
Melik´s er udvalgt fordi vi ikke ønskede et all inclusive resort, men et sted, hvor hverdagslivet stadig leves. Det gør det her, for lige inde bagved hotellet ligger en lille landsby, hvor de lokale prøver at få en bid af kagen ved at sælge vand, frugt og andre forsyninger.
Men inden vi nåede paradis, skulle vi lige sige farvel til Dreamers Island og have vores bil. Det klappede også helt fint og Peter var co-driver og jeg satte mig bag rattet. Venstrekørsel praktiseres her, men det har vi jo heldigvisprøvet andre steder, så det var ikke det store problem, vi havde også både kort og gps med, så hvad kunne gå galt? Vi fik udleveret bilen med tom (eller næsten tom) tank, men selv en tankstation dukkede hurtigt op, jeg gjorde godt nok den fejl at bede om en fuld tank, hvilket var dumt, når øen kun er 70 km lang... Nå, men så skal vi da ikke tænke mere på at tanke. Efter kort tid sagde gpsén at vi skulle dreje til højre, væk fra den store vej. Det rettede jeg mig efter med en vis skepsis, og det var der også alt mulig grund til, da vejen førte direkte ned i en heksekedel af handlende og efterlod os på vej nedad en ensrettet gade. Jeg fik hold i den store 4-hjulstrækker og fik den bakket og vendt mens folk omkring mig viste tålmodighed indtil skuden var vendt. Derefter holdt vi os til den store vej ormens chaufføren havde begge hænder solidt på rattet, fik medpassagererne syn for sagen i forhold til det liv, der udspillede sig på gaden med forskellige køretøjer, handlende og skolebørn i skoleuniformer, som prøvede at komme på stop. Det lykkedes ikke hos os, men mange holdt ind, mest folk i lastbiler eller pick-ups og så var op på ladet, og der kunne være mange...
Efter at have fået vores dejligt værelser ud til vandet, stort lyst og rummeligt, og med træk og slip- og fast gulv (modsat båden), var vi klar til en sen frokost. Den fik vi på en nærliggende restaurant med zanzibarske retter. Derefter slentrede vi langs stranden mens Malte og Christian gik ud for at bade - de skulle langt ud, for der var lavvande.
På vores slentretur fik vi købt lidt vand og frugt hos de lokale, og så fandt vi restaurant "Peaceful Mind".Det så hyggeligt ud, men der var ingen. Da vi var på vej væk blev vi råbt an, og ejeren kom ud til os. Han fortalte, at han ikke havde noget menukort, da alt blev lavet frisk fra bunden, så han anbefalede at man bestilte i god tid. Vi kunne gpodtnå at bestille til i aften, så klokken 20 skal der gerne være to tallerkner med blæksprutte, en grøntsagsret og to kyllingeretter med hhv. marsala og kokosmælk. Vi glæder os.
Meliks er fantastisk. Der står ingen vagter ved døren og de lokale har lov til at snakke med os og vise deres handelsvarer frem ligesom de lokale børn kommer herhen og spørger om vi vil tage et billede af dem, og så stiller drop med håndtegn og helt hvide smil, selvom det er fattigt, så tror jeg det er et dejligt sted at vokse op.
Kommentarer