Rondo Retreat

Vi havde næsten alle sovet godt og længe undtagen et par, som havde ondt i maven.

Morgenmaden blev igen indtaget i den flotte spisesal, og der var et stort udvalg af lækre ting til at lægge en god bund til den efterfølgende vandretur.

Vi havde valgt at gå den lange tur i regnskoven, 8-10 km, og vi havde hyret to guider, da Peter jo havde et mellemværende med politiet som han skulle forsøge at ordne.

Vi var 12 som ville gå turen og vi blev delt ind i to grupper med hver sin guide. Det blev til en flot tur i den frodige, fugtige regnskov, hvor solens stråler kilede sig ind mellem det grønne løv.

Vi så aber og fugle, men det var ikke dyrene der var i fokus, men oplevelsen at at gå i den tætte og fugtige skov. Efterhånden som solen kom højere op på himlen blev varmen også værre og vi svedte, men havde heldigvis gode vandreserver med. Endnu engang blev det tydeligt, at kommunikation ikke er en del af pensum på ”guideskolerne” idet det er en dårlig idé, når guiden taler mens han går fremad og gruppen er bagved, når det så kombineres med den keyanske udtale af engelsk og ”danske” ører, er det med lidt held kun den forreste i gruppen, der får lidt med.

Men vi havde en god tur og da vi kom tilbage var skoene godt mudrede med rødt ler, men så er det jo godt, at der er rensning af skoene med på vores hotel.

Det farligste dyr vi har set indtil nu er ”Safari-ants” der er nogle store myrer, der går til angreb på én, hvis man står stille og så er de umulige at ryste af sig, de bider, men de er ikke farlige, men det gør fan…. ondt!!

Eftermiddagen gik med afslapning og sidst på eftermiddagen gik vi sammen med Peter op på en bjergtop, hvorfra vi kunne se solnedgangen. Det var fantastisk at se ud over et grønt landskab 360 grader rundt og så langt øjet rakte med en lav dis hængede over skoven.