Busser, færger og tog

 dag 92

Dagen stod i transportens tegn. Vi fik en stille og rolig morgenmad på vores homestay, ogfik klaret lidt langtidsplanlægning. Det var rart at have tid og ro til få styr på nogle hængepartier angående vores nytårsskitur. Vi blev afhentet kl. 12.15 og kørt til den lille færge vi havde været så tilfredse med da vi sejlede med den første gang. Vi havde været lidt bange for at færgen ikke ville afgå grundet uvejr, men det viste sig at være helt uden grund. godt nok var der en del turbåde der ikke måtte sejle, men havet viste på ingen måde tænder, og modsat hvad vejrudsigten sagde kunne vi endda glæde os over det fineste solskin.

dagen forinden havde en slovak fra homestayet set aber fra færgen, så det var med store forhåbninger vi satte os op på øverste dæk og lod øjnene vandre mod klipperne på højre side. Udsigten var super, vi så fiksebåde, smukke klipper, dejlige strande, men desværre ingen af de sjældne aber. Da vi ankom til Ben Beo havnen var der ingen taxaer mødt frem, og derfor besluttede vi os til at gå de 2 kilometer til Cat Ba by hvorfra vi skulle med bussen. Vi blev dog hurtigt passet op af en taxa, Færgen var åbenbart kommet før tid, så han havde ikke været klar da vi ankom. Vi besluttede os for at tage med, og overraskenede nok viste prisen sig at være det halve af hvad vi havde betalt sidst. 

I Cat Ba by mødte vi den søde australier af ndsig herkomst der også havde boet på homestayet, hun anbefalede os en isforretning, og den prøvede vi naturligvis efter frokosten. Butikken havde 2 slags is, jeg har glemt hvad den ene af dem var, for Med kokos is på menuen er der jo ikke brug for det store udvalg. 

Vores bus afgik til tiden, og det var den rene luksus.Vi var kun 8 personer i det store køretøj, og sæderne var både i god stand og velpolstrede. Vi kom også på dagens anden sejltur da vi satte fra Cat Ba ø over til fastlandet. Vi var med en hurtig færge, og overfarten tog under 10 minutter. Ovre på fastlandssiden holdt en ny bys, men da den var af samme høje standart gjorde det ingen skade i forhold til komforten. På vej mod Hanoi gik solen ned, og vi kunne fra bussen se ilden på de marker der var ved at blive brændt af. Det vakte barndomsminder til live, men slige ting er jo forbudt i vores del af verden i dag. 

Tæt på Hanoi fandt busguiden ud af at det var en fredag, og så ville Hanoi old town være svært fremkommelig grundet Nightmarket. Hans forslag var så at sætte os af ved kontoret, for at vi derfra kunne tage en taxa. Vi var ikke helt enige i hans vurdering af at vi nærmest havde en fordel ud af dette arrangement, for taxaen ville der jo også være spærret for. Vi endte derfor med at gå de lidt over 2 kilometer gennem de fyldte gader, på den måde fik Ingeborg også lige snuset til nattemarkedet i Hanoi, der kun finder sted fredag til Søndag. 

Vores togbilletter skulle vi have på et hotel tæt på banegården, men de ville først give dem til os en time inden afgang. Altså skyndte vi os ud for at få noget noget at spise. Efter nogenvandren rundt endte vi på en lille fortovsrestaurant, hvor der var stegt ris og Pho på menuen. Maden var ganske god omgivelsene taget i betragtning.

Tilbage på hotellet fik vi udleveret togbilletterne, og senere blev vi i samlet flok ført gennem hotellets køkken ud på sporet hvor vi fandt vores vogn. I vores kupe var der 4 køjer, men det var nu kun vores der var optaget, den 4 passager dukkede ikke op. Turens første del gik igennem trainstreet, og vi har nu både set gaden som turister og som togrejsende.