Hanegal og liggebus

 Dag 96

Vi vågnede atter før vækkeuret for som så mange gange tidligere, så holdes der høns og også haner på landet og i de mindre byer, og de har det altså med at starte en gale-konkurrence sådan cirka ved 6-tiden om morgenen og dermed er det svært at finde tilbage til drømmeland. Vi stod op, pakkede det sidste og alle var således klar klokken 7 hvor Mr. Do fik stuvet taskerne ind i hans store Ford Ranger og så vinkede vi farvel til Nobita Homestay og blev sat af ved et hotel på hovedgaden. Do havde reserveret billetterne og da han selv skulle på arbejde, vinkede vi farvel og takkede ham for et særdeles godt ophold. Der gik cirka et kvarter før en stor, rød bus rullede op foran os med et neonskilt i forruden med “Hanoi”.                            Vi fik læsset rygsækkene i lastrummet og trådte op i bussen, hvor vi fluks fik udleveret en plasticpose til vores sko. Herefter fik vi anvist tre pladser i en slags liggebus, det var vel nærmest en chaiselong med tilhørende pude og tæppe, sidde kunne man ikke, så vi blev fragtet til Hanoi halvt liggende. Vi havde gået de dyreste pladser øverst, nedenunder var de billige, der bestod af en flad madras. Peter og jeg havde forestillet os en tur på 10-12 timer, så stor var overraskelsen, da vi ved 13-tiden kun havde 17 kilometer tilbage. Vi havde da også kun holdt 2 kortere pauser og denne bus var i langt højere grad til for persontransport og kun minimalt pakkebil. Således kunne vi kl 13.45 tjekke ind på det samme hotel som vi havde forladt en uge tidligere.

Da en banan udgjorde vores morgenmad var vi hundesultne og fandt lynhurtig et sted at spise frokost. Bagefter gik vi den rute som Lonely Planet foreslår rundt i det gamle kvarter, så får man ligesom et indtryk af, hvordan kvarteret hænger sammen. Vi har ladet indholdet i Hanoi være op til Ingeborg, for vi har jo været her nogle dage allerede. Vi sluttede turen af med en friskpresset ananasjuice, det var tiltrængt for det er igen blevet væsentlig varmere end i det nordlige Vietnam.

Herefter gik Peter op på hotellet for at læse videre i en spændende roman, som han fik gang i i bussen, og jo slet ikke nåede st læse færdig fordi turen var så kort. Imens gik Ingeborg og jeg på jagt efter nogle souvenirs (postkort, keramik og spisepinde) og så liiige en kop rigt kaffe i et stort krus – varm og velsmagende. Det har der været langt imellem.

Ved 19-tiden gik vi ud for at finde noget aftensmad og valget faldt på en restaurant som Christian og hans kammerater havde anbefalet. De serverede Pho – en rigtig vietnamesisk ret ; suppe med nudler, urter og kød. Herefter var det tid til en tur i trainstreet, da Ingeborg også gerne ville opleve et tog komme kørende. Vi havde tidligere gået en køreplan, men den er åbenbart kun vejledende, for vi mødte nogle, der havde ventet i tre timer uden der kom et tog. Vi købte to øl og en juice, men ak, køreplanen duede åbenbart ikke denne aften så vi gik til en af de lokale, der oplyste, at der ville komme et tog om en times tid. Så bestilte vi to øl mere, og nu blev vi pludselig bonet for de øl og den juice, vi allerede havde betalt. Der skulle lidt diskussioner og Google translate til før café-mutter indså, at hun havde taget fejl. Men vi fik redet trådene ud og sandelig om ikke der ringede en lille klokke, som tegn på, at toget nærmede sig. Så fik alle café-ejerne travlt med at genne folk helt ind til siden. Der var selvfølgelig nogle turister, der ikke helt fattede det, men de blev hurtigt vidt på plads, for det er trods alt deres levebrød st turisterne har lov til at komme derind så tæt på toget. Imens toget kom ja, buldrende vil jeg ikke sige, for det kører ikke ret stærkt, men det er meget tæt på, så lavede Peter en FaceTime med Eva og Christian (hans forældre) så de også fik oplevelsen. Og tænk, da vi skulle til at gå, så ringede klokken igen og der kom et langt godstog fra den anden retning – hvor heldig har man lov at være? Vi dynes alle tre det havde været en god dag med mange flere oplevelser end vi havde regnet med fordi bussen var så tidligt fremme. I morgen er der ingen hanegal og vi har aftalt først at mødes klokken 8 til morgenmad.