Epilog

Dag 100

Kan man have det for godt?

Som udgangspunkt mener vi, at det kan man ikke. Men nu hvor de 100 dage rundt i Sydøstasien lakker mod enden, og det er tid til nogle refleksioner over, hvad turen har givet os mentalt, så er vi i hvert fald kommet frem til, at vi har det rigtig godt. Vi har varmt vand i hanen, varme i huset, ja, og vi har rent faktisk et hus, vi kan købe lige præcis det, vi har lyst til i supermarkedet, vi har uddannelse og job og vi har adgang til et sundhedsvæsen. Ting som vi ikke altid påskønner i hverdagen og som bare bliver en selvfølge. I bund og grund har vi det så godt, at vi ofte ikke lægger mærke til det og heller ikke værdsætter det.

Denne tur har vist os, at vi har en fantastisk hverdag og et liv med muligheder som mange misunder os. Rejsen har åbnet vores øjne, og vi vender hjem med en taknemmelighed over det liv og de muligheder, vi har, blot fordi vi er født i den rige del af den rige del af verden. Det vil vi minde hinanden om, når hverdagen indimellem viser tænder, for det gør den selvfølgelig nogle gange. Denne rejse har ført os helt ud i hjørnerne og her oplever vi at skille det væsentlige fra det uvæsentlige.

Vi har “boet” i en rygsæk i 3 måneder og lært, at vi kan nøjes med meget lidt. Lykken ligger ikke gemt i materielle ting.

Vi har taget cirka 6000 billeder og nogle af de mørke aftner kommer helt sikkert til at gå med et større sorteringsarbejde.

Vi har gået mere end 1300 kilometer, og Peters sko er slidt helt ned - som i HELT!

Vi har brugt færre penge end vi havde kalkuleret med, men vi har fået alle de oplevelser, vi kunne ønske os. Det har været fantastisk at have tid nok, for tiden er nu engang den rejsendes bedste ven.

Vi har haft mange unikke oplevelser; en af de allerstørste var opholdet i de meget, meget primitive landsbyer i det nordlige Laos hos Akha-stammen. At man kan leve så primitivt i 2023 havde vi ikke regnet med at skulle opleve. 

Vi har mødt de sødeste og venligste mennesker, som har hilst, sendt smil og utallige vink vores vej og tilbudt os både mad og drikke.

Vi glæder os til at komme hjem med alle indtrykkene og til at se vores familie og venner igen. Tak til alle jer, der har fulgt med på bloggen - vi har skrevet dagbog hver dag - ikke én dag har vi “snydt”- og som regel har det været sjovt at få samlet op på dagens begivenheder, men især har det været godt at vide, at I har læst med…

Vores 100 dage på farten sluttede i dag med et festligt morgenbord hos Peters søster i Vanløse. Her blev vi genforenet med Christian, Ingeborg og Kayla og det var godt. Herefter tog vi toget til Padborg og blev hentet af vores gode ven Tim.

Nu ser vi frem til at sove i vores egen seng og heldigvis får vi en bonustime, når uret skal stilles en time tilbage. 

“Den rejsende ser, hvad han ser. Turisten ser, hvad han er kommet for at se” — G.K. Chesterton, engelsk forfatter.