Peters store dag
Engang i 2018 var vi til foredrag i de berejstes klub. Sisse & Claus holdt foredrag om en Vietnam-tur, hvor hovedvægten var lagt på det nordlige Vietnam. Billederne fra markedet i Bag Ha fangede os i en sådan grad at vii bilen på vej hjem aftalte, at vi ville tage til Vietnam i en påskeferie så hurtigt som muligt. Vi havde allerede påskeferien 2019 på plads, så det måtte blive 2020 i stedet. Vi fik også købt billetter, men som det nok er klart for de fleste gik påsken 2020 i vasken hvad angår rejser. I stedet for at tage til Vietnam malede vi huset derhjemme på grund af Corona. Nu lykkedes det så endelig, og vi sprang nærmest ud af sengen da vækkeuret ringede kl. 5.30. Markedet starter ved 6 tiden, og jo tidligere man kommer, jo mere kan man jo opleve. Ved at komme tidligt har man også mulighed for at opleve markedet inden der kommer dagsturister ind fra Sapa.
På vej ind til markedet var gaderne fulde af folk der havde samme erinde. Vi så stande blive sat op, boder blive rejst samt varer der blev læsset af alle tænkelige transportmidler. Vi kom også forbi det lille dyremarked, Bøflerne var jo blevet handlet dagen forinden, så i dag var der mindre dyr på programmet. Der var et rigt udvalg i Høns, hunde og grise. Især høns og grises forhold ville dyreværnsforkæmperne fra vesteuropa ikke være glade for. Hundene havde bedre forhold, men det har formentlig været en stakket frist, for også her spises der hunde.
Hovedattraktionen for os var som forventet de farverige Hmong kvinder. Mange var i hele munderingen, altså tørklæde, brokadeoverdel samt nederdel. Vildt farverigt, og dejligt at se at den slags også holdes i live i Vietnam, der trods alt er nogetrigere end Laos. Mange sad i deres smukke tøj og kiggede på mobiltelefon, så det traditionelle og det moderne kan sagtens kombineres.
Vi gik rundt i timevis, og fik taget adskillige billeder af markedet, og især dets sælgere. Vi fik også spist ilidt Pho i en af boderne, prisen var meget rimelige 100000 Dong for alle 3 portioner. Da der efterhånden kom mange vestlige turister, endda hele busgrupper med en guide foran trak vi os tilbage til vores homestay for at se lidt på billederne og for at overveje vores eftermiddagsprogram.
Vi valgte at gå en længere tur i det smukke landskab der omkranser Bag Ha. Solveig havde spurgt en hun følger på Instagram, og Ingeborg havde fundet en mulig rute på googlemaps. Turen førte ud i de små bjerge der omkranser byen, og vi blev ofte passeret af Hmong folk på scootere der var på vej hjem fra markedet. Det lykkedes os også at købe en forfriskning undervejs. Ude på landet har butikkerne ofte flere funktioner, vi trods vi var kommet til en mekanikker, men det viste sig også at være en lille købmandsforretning der solgte de allermest basale fornødenheder. Turen, der var på små 11 kilometer bd også på mange møder med landbefolkningen børn. De var nysgerrige på hvad vi var for nogle, og vil har sagt hello samt vores navne adskillige gange på turen. Det har været en positiv oplevelse at gå hvor der ikke kommer så mange turister, folk har været venlige og smilende, hvad der jo altid hjælper når en aktivitet skal evalueres.
Vi spiste til aften på homestayet, Christian havde skrevet at ejeren Mr. Do`s kone laver god mad, og vi kanter efterfølgende kun give ham ret, manden var aldeles fremragende, og der var endda stegte kartofler på menuen, hvor heldig kan man være?
Med så store forventninger er det let at blive skuffet. Vi føler dog at dagen levede op til de høje forventninger, det var spændende at føle sig som en del af markedet der helt og holdent blev holdt for og af de lokale. Ja, man ser turister, og ja, der er enkelte damer der målrettet jagter vestlige turister for at sælge tasker og andet handarbejde, men langt hovedparten af boderne har udelukende artikler for de lokale.
Kommentarer