Monkey Business

Dag 90

 Da vi havde været ret begejstrede for vores 2 dollars cruise i går, havde vi besluttet at tage på en heldags sejlads mod Halong bay. Vejrudsigten var nådig, ingen regn, men desværre overskyet stort set hele dagen. Vi ville blive afhentet kl. 9 i en af de små golfbiler, så vi valgte at få morgenmad kl. 8. 

Morgenmaden på homestayet var god, så det var med højt humør og fyldte maver vi lod os køre til den lille havn, hvorfra en speedbåd bragte os til det sted hvor den franske kvinde var blevet sat af færgen dagen forinden. Hurtigt kom vi ombord på skibet, og vi satte så med det samme kursen modne smukke klippeformationer. Vi kom forbi spisepinden, og nød i det hele taget livet på skibets dæk. Programmet indebar en en svømmetur ved en klippeformation hvor man kunne gå igennem en grotte. Vi var de første i vandet, og undrede os over at alle andre fra netop vores skib iførte sig redningsveste inden de sprang i vandet. Vi nåede at kravle igennem hullet i klipperne, og selvom det ikke just var en hul med stor frihøjde klarede vi det alle sammen. Vandet var dejlig varmt, og det var en fornøjelse at svømme igen. Efter en kort sejltur gjorde vi holdt ved en fiskefarm hvorfra der også var en kayak tur. Mange andre både lå her også, så det var ikke samme stille og rolige oplevelse som aftenen forinden. Vores ikke ret gode turleder mandede sig op og forklarede ruten, men det var nu ikke så nødvendigt at høre efter, for kayakerne lå som perler på en snor. Man skulle virkelig gøre sig umage hvis man skulle blive væk fra flokken. Da vi var et ulige antal på skibet, og fordi guiden ikke selv orkede at sejle måtte en sejle alene, det blev skribenten ham selv der således måtte klare strabadserne selv. Ifølge guiden fordi jeg var stærk, men enhver der læser vil jo nok vide at har har guide taget fejl. Armkræfter har aldrig været noget jeg har haft mange af. Til gengæld betyder teknik også en del, og selvom vi startede som nogle af de sidde kom vi først tilbage igen. Vi sejler ret lige, og dermed den korteste vej, adskillige af de andre havde store problemer med at styre de drilske kajakker, og sejlede derfor noget længere end os. En lang rute tager tid, og derfor kunne vi til sidst stå i ro og mag os se de andre lægge til. Undervejs kom vi ind i et par grotter, og kayakturen skulle vise sig at blive turens højdepunkt. 

Efter kayak turen var det heldigvis tid til frokost- Vi blev placeret ved siden af et par yngre sydkoreanske mænd, og vi fik lige et hurtigt kursus i korrekt brug af spisepinde. Selvom vi er blevet bedre i løbet af turen gav deres tips virkelig mening, og vi kan nu ret sikkert hapse en lille glat nød i første forsøg. Det var utænkeligt før vi tog afsted hjemmefra, og selvom vi stadig foretrækker vestligt bestik vil vi ikke mere bede om det på asiatiske restauranter.

Kayak turen markerede også punktet hvor vi havde fjernet os længst væk fra udgangspunktet. Turen tilbage blev afbrudt af endnu en svømmetur hvor vi atter engang var de første til at springe i vandet. Ingeborg og Peter endda fra skibets øvre dæk. Vi havde regnet med at turen gik til kl. 16 samt at den inkluderede et besøg ved Monkeyisland, hvor der lever en familiegruppe aften sjældne Cat Ba langur, men ak, allerede kl. 14.30 blev vi sat af igen, uden chance for at se nogen aber. I sig selv var turen ok, men vi sad lidt tilbage med følelsen af at have betalt fuld pris for halv oplevelse.

Atter engang afsluttede vi dagen med en hyggelig fælles aftensmad med de andre gæster. Udskiftningen af gæsterne var total, vi var de eneste gengangere fra aftenen før. Snakken gik lystigt, og vi kan konstatere at vores engelsk niveau er ganske godt sammenlignet med mange andre på vores alder.