Oplevelser fra det autentiske Nordvietnam

 

Vi ankommer i Bac Ha klokken 12:50, hvorefter vi begiver os hen til Nobita Homestay, som vores overnatningssted hed. Efter vi havde smidt taskerne, begav os tilbage til centrum for at finde en hurtig bid mad. 9 Banh Mier senere (Vietnamesisk sandwich), havde vi fået stillet sulten og vi begiver igen tilbage til vores homestay. Her hopper vi i poolen og nyder en masse tee sammen med vores vært Do, som var en ægte guttermand. Resten af dagen står på en lille gåtur igennem Bac Ha, en dejlig aftensmad tilberedt af Dos kone og aflsutningsvis bliver kortspillet hentet frem og en lokal guide sniger sig med ind på en lille runde 500. 

Næste dag fik vi Do til at arrangere nogle scootere fra hans kammerat, det viste sig dog ikke at være de automatiske scootere som vi havde kørt på før, men at det nu var med gearskift. Heldigvis havde vi jo Bjarne med, som viste sig at være lidt af en scooter connoisseur og efter en kort introduktion var vi på vejene. Med fuld fart går det mod den lille landsby Can Cau, hvor der om lørdagen befinder sig et markede, som bliver besøgt af de mange lokale handlende. Dog viser det sig ikke at være helt uden besvær og vi starter med at køre godt og grundigt ned af den forkerte vej, selvom vi befandte os 100m væk fra markedet. Efter godt 20 min bemærker vi at der nok ikke kommer et markede og vælger at køre den samme vej tilbage igen. Vejene består ofte af grusveje og til tider også af asfalteret vej. Men de kringlede veje og mega stejle bakker, går at man skal holde tungen lige i munden og gearskiftet skal side lige i skabet. Dog er det en fed oplevelse og vi nyder den mega flotte og autentiske udsigt over rismarkerne og dalene. Vi ankommer til Can Cau market og begynder at udforske de mange boder, der sælger alt fra klæder, stof og smykker til friske afgrøder, svinehoveder og levende hunde og grise. Vi får købt nogle souvenirs og nogle bananer og efter at have gået rundt og beundret de flotte flower hmong kvinders farverige gevandter og set på de mange sjove ting de sælger, beslutter vi os for at køre videre. For Do havde dagen inde lagt en nøje rute for hvor vi skulle køre rundt for at se flotte rismarker og autentiske landsbyer. Undervejs stopper vi et par steder for at tage billeder, kameraet hænger tæt rundt om kroppen og afsted det går. Vi får set de flotteste landskaber og en glad befolkning der vinker til en når man kører forbi. Vi stopper ved en skole, hvor der overfor ligger en lille bod og mere er der heller ikke i landsbyen. Vi får købt en sodavand og en lille snack og kører derefter videre til landsbyen Ban Pho, hvor vi får vores frokost inden vi kører tilbage til Bac Ha. Vi sætter os et sjovt lille sted, hvor der vireklig er gang i de lokale og med høj latter i bagrunden får vi båret et bord udenfor, hvor vi spændt kigger på det lokale liv der suser forbi os. Frokosten byder på nogle sjove ting. Mange af dem kan jeg ikke nlævne hvad var, men det giver også god mening, eftersom de hverken havde menukort eller kunne engelsk. Vi lavede bare nogle bevægelser der indikerede at vi ville spise der, lidt usikre på om vi fik noget ventede vi 20 minutter og så kom maden. En skål, ris, kød, noget væske med grøntsager. Det hele blev blandet sammen og udgjorde en udmærket frokost. Med fyldte maver suser vi tilbage til Bac Ha og laver kun et enkelt stop ved Hoang A Tuong´s Castle, før vi vender tilbage til Do. Hoang A Tuong, er en gammel herskabelig ejendom, som blev bygget af Bac Has "skaber" i en fransk-kinesisk stil og står nu lidt forfaldent tilbage som et mindesmærke til den familieslægt.

(Her prøvede vi den lokale maisbrændevin)

Næste dag, søndag, er her hvor highlightet sker, for om søndagen er der Bac Ha market, som er det storemarked i det nordlige Vietnam. Her vrimler det med folk fra de nærliggende landsbyer og hen på formiddagen holder de første turistbusser og læsser folk fra Sappa af. Men heldigvis er vi jo bosiddende i byen og vi begiver os op tidligt om morgenen og tager på markedet. Efter Can Cau market, har vi en fornemmelse af hvad der venter os og det viser sig at Bac Ha market er Can Cau market bare i noget større format. De gader vi gik i dagen før, var blevet lavet om til boder og steder hvor folk enten kunne blive klippet, købe egern i bure, grise i poser eller hunde og høns, der kiggede på en med triste øjne bag et gitter. Der var virkelige ikke det man ikke kunne købe. Der var grønthandlere en mas og ens øjne kunne næsten ikke forarbejde de mange farver, som kom fra alle de eksotiske frugter og grøntsager og de flotte klæder fra flower hmongerne, der solgte deres flotte broderier. Bac Ha market, var virkelig en oplevelse og man kunne sagtens få timer til at gå derinde og det fik vi da også. De gode ved markedet var at det endnu ikke var blevet en turistattraktion i den grad at den kun overlevede af turister. Det betød også at man kunne gå blandt den lokale befolkning uden at blive overfaldet af souvenir sælgere, der ville sælge en alt muligt skrammel. Istedet gik vi med store øjne og åben mund og beundrede alle de sjove ting de kunne find på at sælge. Der var bl.a. små krabber i kurve eller rejer i plastikflasker. Så igen, man kunne købe alt!!!

Hen på middagen satte vi os på en cafe, hvor vi nysgerrigt så på de mange mennesker, som besøgte markedet. Stadig trætte fra gårsdagens strabasser, fik vi resten af dagen til at gå ved poolen og med kortspil.

Næste dag var igen rejsedag og vi havde fået Do til at arrangere en bus der skulle tage os fra Bac Ha til Hanoi. Det viste sig at være en "sleeper bus", hvor hver passager havde sin egen liggestol inde i bussen. Vi indtog sidste række og hyggede os med mario kart og det flotte landsakb man kunne beundre ud gennem vinduet.