En Gourmet oplevelse

 Dag 97

At være tilbage i Hanoi er for os ensbetydende med at være tilbage på La-storia hotellet. Solveig fik booket værelser sidst vi var her, og det var dejligt atter at vågne op på det hyggelige hotel og kunne glæde sig til morgenmaden. Vi havde lagt store planer for Ingeborgs sidste hele dag på turen. Først et besøg hos Ho Chi Minh, derefter vandring rundt i byen, og som afslutning aftensmad på en af de 3 1-stjernede Michelin restauranter Hanoi kan fremvise. Vi havde booket bord på den eneste af de 3 der serverer Vietnamesisk mad, at der samtidig også var den billigste er jo naturligvis til at leve med.

Vi kom hurtigt frem til Ho Chi Minh parken, men vi havde lige glemt at indvie Ingeborg i dresscoden på stedet. Med hendes bare skuldre blev vi således afvist ved indgangen, og kunne derfor ikke komme ind i området. Heller ikke ved museet til minde om "onkel Ho" var der mulighed for at komme ind. Vi kunne have brugt nogle penge på at købe ekstra ærbar påklædning, men så vigtigt var det ikke for nogen af os. Selvom Vietnameserne officielt opfatter Ho som en af historiens allerstørste skikkelser, tæller det alligevel  lidt mere for os at have set Lenin i Moskva.

Da vi jo nu havde god tid gik vi lidt rundt inden vi endte foran det gamle kejserområde. Her havde vi gamle været før, men da vi havde fortalt meget om det lille museum med det underlige udstilling af politbureauets genstande fra Vietnam krigen slog vi et slag ind for at Ingeborg også kunne se de legendariske briller, der havde prydet næserykken på et politbureau medlem under Vietnamkrigen.

Efter frokosten, som vi indtog inde på paladsområdet, gik vi hen for at se Litteraturens tempel. Her var der ingen dresscode, men til gengæld nogle ret sjove skildpadde-støtter, der bar gamle tavler med dem, der havde bestået deres eksaminer under kejsertiden fra 1442 til 1919. Nogle af skildpaddernes hoveder var ret naturtro, andre mindede i vores øjne mere om sæl- eller grisehoveder.

Efter litteraturens tempel tog vi en grab mod det franske kvarter, hvor vi fik kaffe og juice på en god cafe. Vi har generelt været glade for maden her i Vietnam, men kaffen har derimod været lidt af en prøvelse at komme igennem. Peter har mere eller mindre opgivet og bestiller altid Juice, mens Solveig stadig prøver at opstøve en god kop af den ædle bønne.

Efter lidt afslapning på hotellet begav vi os ud i den frådende trafik med kursen mod Tam Vi, der ligger i et kvarter på den anden side fjernbanen i forhold til Old town hvor vi bor. Da vi kom derud var det ikke svært at spotte restauranten, på udearealerne omkring den sad folk på på blå plastik stolen, mens bygningen med restauranten lignede alt andet en billige plastik møbler. Vi gik ind, og Peter nåede da at overveje om han ville blive afvist i døren på grund af en meget lidt Michelin agtig påklædning. Ingeborg havde dog vurderet rigtigt, hun mente at hvis manken betale kan man også komme ind, og det holdt stik. På vores breddegrader er det en bekostelig fornøjelse at gå efter stjernerne, men herude er prisniveauet så lavt at enhver vestlig turist uden nogen problmer kan være med.

Vi endte med 2 retter hver, samt en halvliters øl pr. person, og det kostede da også lidt over en million. Heldigvis Vietnamesiske dong, omregnet i danske kroner løb det kun op i 290 kr. En uhørt lav pris, kvaliteten af maden taget i betragtning.