En regnvejrsdag

 Dag 91

Vi har generelt været rigtig heldige med vejret på vores tur, men i dag havde vejrudsigten altså meldt om heldagsregn, så vi slog koldt vand i blodet og indstillede os på en dag uden aktiviteter af den helt store art. Vi sad længe ved morgenmaden sammen med en rigtig sød, ung pige fra Australien. Snakken gik godt og vi fik slået et par timer ihjel mens vi snakkede om stort og småt mens regnen faldt. Herefter besluttede vi os for at gå tilbage på værelset for at læse lidt og Ingeborg havde nogle afleveringer, hun gerne ville kigge på, så det passede fint at hun på den måde ikke gik glip af noget. Jeg er igang med Dommedag Als efter hårdt pres fra Peter, men må konstatere, at det er en usædvanlig velskrevet bog, det efterlader et indtryk af, at det er helt utroligt, at Danmark overlevede som nation, når man tager den enorme inkompetence i betragtning som magthaverne besad. Peter koncentrerede sig om net-aviserne så vi ikke kommer helt uvidende hjem. Vi krydser fingre for, at stormfloden ikke bliver for slem i Østdanmark.

Frokosten var lækre retter bestående sf grillet fisk, kylling og grøntsager i en sur-sød karrysovs og forskellige grøntsager, to slags forårsruller, nogle stegte grøntsager og ris samt vandmelon til at slutte af med. Vi var kun os og australieren så vi hyggede os gevaldigt med flere historier og udvekslede også rejsetips. Jeg havde om formiddagen set, at der stod nogle store beholdere med slanger i bag bardisken, så da chefen for stedet her dukkede op, spurgte jeg ham, hvad ham havde i beholderne. Det viste sig, st det var dlangevin. Der hår 7 slanger til en portion vin og de skal ligge i fem pr, inden de kan drikkes. Man fjerner indvoldene, men slangen har stadig giften i sig, overhælder dem med risvin og venter!! Vi smagte alle fire, hvilket var lidt af en overvindelse. Bagefter fik vi også smagt bananvin - lidt mindre eksotisk men dog ikke noget, der står på hylderne ved Fleggaard…

Herefter var det klaret så meget op, at vi snørede vandreskoene og begav os ud for at få lidt motion. Der var meldt storm i eftermiddag, så der var åbenbart aflysninger af alle både. Vi undrede os dog lidt, for det var både vindstille og nu også tørt. Men det betød bare at vi havde vejen for os selv, eneste levende væsen vi mødte, var en lavbenet hund, der fulgte med os hele vejen til den lille havn. Her havde vi satset på at kunne købe noget at drikke, men alle de små butikker havde lukket. Klart nok - ingen både, ingen turister (eller kunder) så det var kun hunden, der fik slukket tørsten i en vandpyt og efter et par minutters hvilen, gik vi tilbage. Da vi var kommet lidt væk fra havnen brød solen frem, og vi så endda to både med direkte kurs mod havnen og ikke lang tid efter kom de første turister cyklende forbi os. Vi fik slukket tørsten på vores lille homestay, og begav os ud igen, da nogle i selskabet lige manglede et par kilometer. Vi gik denne gang i den modsatte retning og så bøfler på en mark i et smukt lys. På vej tilbage kom vi forbi en kioskejer, en dame, som nu for fjerde gang ville prøve at lokke os ind i hendes butik. Det lykkedes denne gang, og vi fik lidt drikkelse fundet frem fra hendes køleskab. Herefter satte hun sig bed bordet sammen med os og forsøgte at indlede en samtale på vietnamesisk. Da hun fandt ud af, at det ikke var en farbar vej, gik hun i gang med tegnsprog og således fik vi alle fortalt hende vores Als samt at Ingeborg var vores datter og at vi også havde en søn. Hun var 64 år og hendes mand var død for fem år siden af dårligt hjerte. Herefter fandt hun forskellige billeder frem, som hun viste. På et tidspunkt brugte hun også Google translate, men oversatte til fransk, så vi skulle lige fonde vores skolefransk frem for at kunne forstå hende. Det endte med at vi tog et par billeder sammen med hende inden vi sagde farvel. Utroligt så meget man trods alt kan kommunikere med fagter! Resten af dagen slappede vi af med bøger og konstaterer, at der bliver fuldt hus til aftensmaden, da en tjekkisk rejsegruppe lige har tjekket ind. I morgen går det tilbage til Hanoi og derefter med nattoget til Lao Cai i det nordlige Vietnam.