Et frisk pust på rejseholdet

Dag 88

 Dagen startede tidligt. Kl. 6.20 tikkede der en besked fra Ingeborg ind, hun var ankommet til Hanoi en hel time for forventet. Nu manglede hun bare de sidste 24 kilometer fra lufthavnene ind til Hanoi old town, hvor vi ventede spænding. Vi har begge været enige om at det nok et godt at der kommer friskblod på rejseholdet. Ingeborg kommer med ny energi, og vi må så hive os selv op ved hårrødderne og sætte fart på oplevelserne igen. 

Da vores hotel ligger i en lille gade hvor der ikke må køre biler gik vi hen til vejen så vi kunne få et glimt af Ingeborg når hun kom ud af taxaen. Vi nåede det ikke helt, for elevatoren på hotellet var netop på dette kritiske tidspunkt optaget af rengøringsdamerne. Vi kom dog frem tidsnok til at se hende få udleveret rygsækken, så vi nåede det næsten. 

Solveig havde forhandlet sig frem til at Ingeborg kunne få morgenmad på hotellet, og mens vi spiste gik snakken lystigt. Vi fik nyt hjemmefra, og Ingeborg blev bombarderet med uddrag fra vores oplevelser de sidste måneder. Det tog således lang tid at få maven fyldt op. 

Ganske som forventet efter en nat i flyveren trængte Ingeborg til et hvil, vi efterlod hende på værelset og gik ud for at slå tiden ihjel, mens hun fik lukket øjnene en halvanden times tid. Vi gik ned til søen, hvor vi satte os på en bænk. Stedet vi valgte var perfekt til at se på mennesker. I sydøstasien er især kvinderne storslemme til at ville være med på elle billeder. Vi så således en influenser sidde på den helt rigtige måde med en avokado shake, men hun diskret tog billeder af sig selv ved hjælp af en fjernbetjenes. Set fra 8 meters afstand så det ikke ud som om det er specielt sjovt at være influenser på arbejde, i hvert fald var der ikke et smil på den unge kvindes ansigt. 

Da vi kom tilbage på hotellet besluttede vi sammen med Ingeborg at begive os til Trainstreet. Vejen derhen var kort, kun små 600 meter adskilte vores hotel fra den smalle gade med toget. Vi kom derfor hurtigt derhen og blev mødt af en spærret vej. Bommene var nede, hvilket overraskede os noget, da der i følge den togplan, vi havde set først skulle komme et tog kl. 19.15 Vi skulle dog kun vente et par minutter inden et passagerertog rullede forbi. Lidt vildt at vi bare dukkede op til et forbipasserende tog. Ifølge planen kommer der 6 tog om dagen, så chancen for, at man falder over et ved bare at møde op er ikke ret stor. Vi ville atter engang på coffee 74 cafeen, men selvom ejeren hentede os var det ikke muligt at komme ind, i stedet anbefaldede hun os at opsøge en cafe i den ande ende af trainstreet, og det viste sig at være muligt uden nogen som helst problemer. Hvorfor det i dag var umuligt har vi ingen fornuftig forklaring på, for i løbet af den time vi sad på den anden cafe kom der ikke skyggen af et tog forbi.

Efter frokosten slentrede vi tilbage til hotellet, og blev stort set til aftalte tid hentet af Cat Ba ekspressen, der bragte os til Cat ba øen uden nogen som helst former for underlige oplevelser. Alt gik smooth, og vi blev endda sat af lige udenfor vores hotel. Cat Ba er en ø med 13000 indbyggere, og mens det vietnamesiske fastland øst for Hanoi er et fladt floddelta landskab, er Cat Ba meget kuperet. Øen består et kridtsten, og omkring den er der et supersmukt havområde med sidste karstsøjler. I morgen skal vi ud at sejle med med en færge for at komme ud hvor der er noget færre turister end i selve Cat Ba by.