Vandretur omkring Bac Ha

Dag 95

Mr. Do havde lovet at køre os op til Lung Pinh, hvorfra han havde anbefalet en vandretur tilbage til Bac Ha. Landsbyen lå på vej til hans arbejde, han er nemlig ud over ejer af homestayet også kunstlærer. 

Så vi måtte atter engang tidligt op for der var afgang kl 7. Vi havde dagen før købt noget frugt og lidt vand, for turen skulle kun være ca 13 km – troede vi. Do anbefalede vi tog et par sandwich med, for det var sparsomt med udvalget på turen. Den var vi med på, så han holdt ind ved en Banh My-bod så vi kunne få tre sandwich med i rygsækken. På vej til landsbyen holdt vi en fotopause, hvor der var en smuk udsigt ned over byen og bjergene som vi efterhånden havde bevæget os op i. 

Vi blev sat af ved en skillevej og Do viste ruten på korte til Ingeborg, som fik det vigtige hverv at være K-ordfører, hvilket hun klarede til UG. Vi kom kort tid efter start forbi en lille vejbod og her forsynede vi os med en ekstra flaske vand. 

Det var desværre let overskyet og det varede faktisk hele dagen. Men den sætning vi alle tre brugte hyppigst var: “hvor er det bare smukt her”. Der var stort set ingen trafik, det var lunt og helt vindstille og der var de smukkeste udsigter over rismarker og skov og alt var så grønt. Vi så bøfler græsse og tage mudderbad og vi kom igennem et par landsbyer med ældre mennesker som var klar til at gå på arbejde i marken. Ingeborg er meget god til at spørge om hun må tage billeder af folk og får næsten altid et ja, men i dag var der en ældre kvinde med et furet ansigt og klare farver på hovedbeklædningen som sprang op og forsvandt ind i huset, da Ingeborg pegede på kameraet. Vi håbede hun var inde for at sætte skik på frisuren eller tørklædet, men hun kom ikke ud igen og vi måtte gå videre med uforrettet sag. 

Ikke lang tid efter dukkede der en stor betonkasse op i siden som fint kunne gøre det ud for et spisested, så her blev madpakkerne fundet frem. 

Da vi havde gået de tretten kilometer vi forventede turen var, havde vi 7 kilometer tilbage. Dem klarede vi naturligvis også i fin stil og da vi klokken 13.30 fandt en lille café, der både kunne opfylde ønsket om et toiletbesøg og mad i maven havde vi tilbagelagt 20 kilometer og små 500 højdemeter.

Resten af eftermiddagen blev brugt på afslapning, bad og læsning. Nu venter vi på at spise lækker mad igen tilberedt af Do’s kone og så er der kun tilbage at få pakket rygsækken så vi er klar til afgang igen i morgen tidlig mod Hanoi, som bliver turens aller sidste stop.