Kulinarisk uheld

 Dag 83

Lige nu sidder jeg og kigger ud af vinduet fra vores flotte hotelværelse på 8. etage. Byen vi er kommet til hedder Son La og ligger på vejen til Hanoi, som er vores næste stop, men vi havde både tid nok og brug for at bide turen over, og derfor er vi havnet her. Byen er i den grad også “off the beaten track” og der er også her brug for Google translatør til at oversætte for os. Byen er pæn, velordnet, med mange grønne oaser og træer, men også meget kommunistisk i sin opbygning med store, klodsede monumenter og kæmpe store bygninger, der huser vigtige kontorer. Lige nu er det mørkt udenfor, men der er adskillige lys i kulørte farver, som som skinner farvestrålende fra bygninger, broer, træer og i den nærliggende rundkørsel lyser en globus op og hylder Ho Chi Minh. Vi bor på byens 5-stjernede hotel, som ligger midt i byen og troner majestætisk. Vi betaler den svimlende sum af 300 kr/nat inkl morgenmad og det morer mig altid, når vi bor sådanne steder, at vi kommer ind ad døren med rygsækkene, men når vi har tjekket ind kan vi ikke længere få lov til at bære dem… nå, men for en gangs skyld nyder vi lidt luksus. Dette sted er langt væk fra Akha-landsbyerne både hvad angår geografi men også i komfort. Vi har ikke de store planer her, men vil se på, hvad dagen i morgen byder på. I dag ankom vi efter kun 4 timers buskørsel. Både vejene og bussen er blevet markant bedre siden vi kom til Vietnam, men én ting har dog ikke ændret sig, vores medpassagerer bliver stadig køresyge og må ty til brækposerne, når de små bjergveje skal forceres. Vores bange anelser om, hvor vidt vi overhovedet havde en billet i morges blev gjort til skamme. Fr. Sen fra turistbureauet “snakkede” med os via translate og fulgte os ned til bussen, så vi kom med den rigtige. 

I Son La gik vi på jagt efter frokost da vi ankom. Især Peter mærkede sulten hive i tarmene, men det viste sig at det slet ikke var så let at finde noget, der havde åbent. Endelig fandt vi noget og igen via translate fik vi spurgt om hun serverede mad. Hun nikkede og vi satte os til at vente. Efter ti minutter kom hun med 2X2 bao buns som er en dampet bolle, sædvanligvis med fyld, men det var der så ikke i disse, så efter en fesen omgang bolledej gik vi videre og snart efter fangede Peters øjne et skilt, der serverede pølsemix med fritter. Det måtte vi så prøve, men ak – da det blev serveret var det, der skulle have været pommes fritter brød og der var dølle to små pølser men til gengæld 4 dueæg. Når vi nu er ved maden, så kan jeg lige så godt afsløre, at vi valgte at spise aftensmad på hotellet, og vi bestilte to burgere med pommes frites. I har nok gættet, at det heller ikke blev særlig vellykket. Burgeren blev serveret mellem to stykker hvidt toastbrød og ud over en smuldrende hakkebøf var der et spejlæg og to stykker paté… når salaten er det bedste ved en burger, er det ikke særlig heldigt, vel? Vi må nok sige, at vi ikke havde særlig meget held med de kulinariske valg i dag. Vi må nok over på noget ris igen i morgen!

Inden det blev mørkt nåede vi lige at se museet og det gamle, franske fængsel, der primært husede politiske fanger, som ifølge nutidens fortællinger blev til de stærke mænd, revolutionen og det kommunistiske styre hvilende på. Selvrosen var til at få øje på også her. Og selv på det ældre bymuseum var der et helt rum som hyldede Ho Chi Minh – det var heldigvis ikke oversat til engelsk, så den del gled vi let henover.

Nu ser vi frem til en god nats søvn i en ren, blød seng og så må vi se, hvad morgendagen bringer - forhåbentlig har vi mere held med maden😀