Farvel til Laos

 Dag 80

Alt i alt fik vi 17 fantastiske dage i smukke Laos. Det har været dage fyldt med store oplevelser, både mennesker og naturen har gjort stort udtryk på os, og vi vil komme til at se tilbage på oplevelserne her som nogle af de største på hele turen.

I dag var der så afgang til Dien Bien Phu i Vietnam. Vi ville blive hentet kl. 6.30 aften chauffør og bragt til busstationen, hvorfra bussen gik kl. 7.00. Det var igen en 10-timers tur, vi kunne se frem til. Vores vært på guesthouset havde reserveret to billetter til os og vi betalte 500.000 kip (eller ca 200 kr.) ved billetlugen på busstationen, der lå indhyllet i en tung morgendis. Vi var kun 4 passagerer ombord, og der var frit valg om pladserne. Vi fik fundet et par med okay benplads og præcis kl. 07.00 trillede bussen ned ad bjerget på den hullede og ujævne grusvej. Sving efter sving helt ude ved kanten gik det i et roligt tempo. Chaufføren virkede dygtig og kørte ikke hurtigere end vejen tillod det, så høj fart kom vi ikke i nærheden af. Denne bus var som de øvrige også både pakke- og passagertransport, så der kom nogleophold, nye passagerer steg ind og pakker kom både ind og ud. Vi havde par små stop undervejs, men først klokken 13 var det tid til frokostpause, og da knurrede vores maver også, for det eneste, vi havde fået var en pose flæskesvær købt i en af de små vejboder. Bussen var ikke mere end stoppet inden Peter opdagede et par kvinder i nogle dragter, vi endnu ikke havde set, så han sneg sig afsted med kameraet mens jeg skulle finde noget frokost. Atter engen vidste vi ikke, hvor længe der varpanker, så det barnefar beslutte sig hurtigt. Jeg kiggede på nogetforskellige grillet kød, der var både gris, okse, fisk, larver og… store stegte frøer. Ved nabobordene var der også helstegte egern! Jeg koncentrerede mig om to spyd med gris og to pølser samt en gang ris til os hver. Vi sluttede seancen af med at flotte os med to isvafler, som vi fandt i en kiosk overfor, de var vist ikke helt nye og knækkede midt over, da vi trak papiret af, men de smagte godt - og tøjet er alligevel ikke helt rent.Vi skal godt nok have fundet et vaskeri, når vi kommer frem.

En times kørsel endnu ad snoede veje og så skete dagens højdepunkt; bussen holdt ind til siden i en lille landsby og vi troede, der skulle afleveres en pakke. Men stor var overraskelsen, da det viste sig, at der uden for bussen stod en lille gruppe børn og hoppede og snakkede ivrigt. Hjælperen i bussen rakte ud efter noget på hattehylden, som viste sig at være nogle kiks pakket ind i farvestrålende papir. De blev udleveret til børnene, som glædestrålende løb afsted, lykkelige over deres held. Da ingen i bussen kunne engelsk gættede vi os til, at chaufføren måske kom herfra, det var i hvert fald tydeligt, at børnene havde ventet på bussen, og vidste, at de ville få noget. Endnu engang har vi oplevet, hvordan befolkningen bare er søde og hjælpsomme overfor hinanden, det er virkeligt stof til eftertanke, når vores hverdag starter op igen.

Endelig nåede vi grænsen til Vietnam, og først skulle vi registreres ved den laotiske grænse Det gik smertefrit, og vi kørte lidt videre til den vietnamesiske grænseovergang. Heldigvis vidste de også her, at danskere for nyligt har fået 45 dages visumfri indrejse i Vietnam, så det gik glat, og vi vi fik stemplet passene endnu engang. Ude ved bussen var der lidt forvirring om, hvor vidt vi skulle have rygsækkene ud af bussen, men det skulle vi ikke, vi blev blot bedt om at vente lidt længere fremme og så ville bussen blive undersøgt imens. Da vi kun var 4 passagerer, gik det hurtigt, og vi kunne tilbagelægge de sidste 30 kilometer. Endelig var vi fremme efter 10,5 timers bustur og vi fandt en taxi, der kørte os lige til hotellet. Nu sidder vi så og kæmper med at få opdateret bloggen, efter en spændende omgang aftensmad, en vietnamesisk hot pot, hvor ingen i restauranten kunne engelsk, men heldigvis kunne de ringe til én, der kunne, og så kunne jeg da lige snakke med hende om, hvad vi skulle spise og hvor meget det kostede. Nød lærer nøgen kvinde at spinde!