På byhop i Republikken Kina, (Taiwan)
Vi ankommer til Taiwan hen på eftermiddagen, hvor vi relativt hurtigt kommer igennem grænsekontrollen og med et nyt stempel i passet begiver vi os hen til vores hotel. Kiwi express hotel hedder vores hjem de næste par dage og det var ikke helt noget at råbe hurra for. Men på den anden side skulle vi også bare have et sted at sove, dog var det lidt træls at man ikke kunne låse døren.
I Taipei som var første stop, havde vi tre overnatninger og vi nød storbyens liv og meget kinesiske atmosfære. Den første dag blev det ikke meget mere end et tempelbesøg og lækker mad på de mange små gaderestauranter. Man må sige, at i Taiwan ved de ihverfald hvordan man laver en god nudelsuppe.
Næste dag stod Taipeis gamle Konfucius tempel på programmet, som var en oldgammel kinesisk filosof, som levede i 500 f.Kr. Stadig idag oplæres folk i Konfucianisme og hans tankegang prises i flere steder i Østasien. Efter templet, tag vi en Uber ud til "The National Temple Museum", hvor de havde en stor udstilling med gamle kinesiske skrifter og porcelæn. Museet var meget godt lavet og det var sjovt og spænende at se de gamle kinesiske tegninger og Ming vaser, som man kender det fra film og billeder. Taiwan gav os helt klart en foresmag på Kina. Sidst på aftenen skulle vi selvfølgelig op i Taipei 101, som engang har været verdens højeste bygning. Herfra så vi solnedgangen og sluttede af med en øl på en af de nærliggende rooftop barer.
Sidste hele dag i Taipei brugte vi på at tage ud til Jiufen, som er en gammel guldmineby belligende i det nordlige Taiwan. Byen selv startede som en landsby i 1600-tallet under det kinesiske Qing-dynasti, hvor der kun boede 9 familier i landsbyen. Det var først i slutningen af 1800-tallet, hvor konstruktionen af en ny jernbane, gjorde at man fandte spor af guld i nærheden af landsbyen. Dette skabte en massiv vækst og landsbyen voksede sig hurtigt til en by. Idag kan man gå rundt i Jiufen oldstreet, som er helt fantastisk bestående af mange små mad og teboder samt hele tehuse. Gaden, der ikke var mere end fire personer bred vrimlede med scootere, trækvogne og en masse taiwanesere. For enden af gaden, ender man i det gamle tehus distrikt, hvor vi selvfølgelig fik en tee og med udsigt over det Østkinesiske hav. Som afslutning, ville vi tage på det lokale guldminemuseum, men eftersom at alle skilte og google maps, viste i forskellige retninger, var det ikke nemt at finde ud af, hvor museet nu lå. Dog lykkedes det alligevel for os at finde det, men det gav så også mening for os, hvorfor det var så svært at finde. Eftersom at det ikke lignede at museet havde haft besøgende, siden folk flyttede til byen for at finde guld i starten af 1900-tallet.
Det skal siges at der måske var en eneste dag, hvor vi havde tørvejr i Taiwan og ellers regnede det:( og når det regner i Taiwan, så regner det virkeligt!!!
Efter Taipei tog vi toget til Taichung, som viste sig ikke at være den mest spænende by, og slet ikke i regnvejr. Vi startede med at tage ud til Rainbow village, et gammelt barakområde, som gennem festlige farver, var blevet skabt til live igen. Men da vi ankommer havde de selvfølgelig valgt at holde lukket den dag, selvom der på nettet stod at de havde åbnet. Typisk. Vi knipser et lille billede hen over en af murene og begiver os den lange tur tilbage, der både involverer taxa og tog. Vi slutter dagen af med en lækker aftensmad og begiver os derefter i seng.
Næste dag var vaskedag og efter vi havde afleveret vores vasketøj til et renseri, går vi tilfældigvis forbi en friseur, hvor vi allesammen får et klip. Friske og plejet, bliver resten af regnvejrsdagen brugt på at udforske byens cafeer og testeder.
Dagen efter tager vi toget videre til Taiwans gamle hovedstad under kolonitiden, Tainan, som var hollændernes hovedsæde, da øen stadig blev kaldt Hollandsk Formosa. Tainan var en meget dejlig by, der bød på en masse kultur og flot natur. I Tainan besøgte vi også en masse templer som havde både drager og de obligatoriske koisøer og man følte sig, som var man i Kina, (tror vi). Dagen efter lod vi templerne ligge og tog istedet ud til den store national park, Taijiang, som består af et stort mangroveskovsområde. Efter en længere bustur og en lille gåtur ankommer vi til nationalparken som ved første blik synes at se ret død ud. Ingen mennesker og kun en sølle lille politistation. Da vi går lidt videre, møder vi på et tidspunkt en lille dame, som er i veldigt humør og god til engelsk. Hun får ringet til nogle forskellige personer og fikser en lille bådtur til os. Det skulle så vise os at vi var kommet på en ecotourism tour, hvilket skulle oplære turisterne i hvordan befolkningen fiskede i området og hvilke dyr der levede i parken. Vi ventede og ventede og der kom ikke rigtig flere og vi begyndte at tro at vi var de eneste. Men i sidste minut kom der en stor bus med pensionister fra det sydlige Taiwan. Og de var selvfølgelig helt oppe at køre over at der sad to store danskere og en tysker i samme båd. Og guiden der ellers fortalte lystigt om de flotte omgivelser blev fuldstændig trumfet af os. De pensionisterne fes rundt om os for at tage billeder mens de grinte og snakkede højlydt. De betød i sidste ende at det kun var de foreste rækker der hørte på hvad guiden sagde og vi fik da også lidt ondt af hende. Men vi fandt ud af at hun ikke tog det så tungt og selv syntes det var sjovt. Vi havde også en sjov oplevelse og alle gik glade derfra.
De sidste to dage i Taiwan tilbragte vi i samme by, som vi også skulle flyve fra, Kaohsiung. Kaohsiung, var heller ikke den mest spænende by og med dårligt vejr, var der igen ikke meget at lave. Det lykkede os da alligevel at besøge et af byens markeder og den store Lotus Lake, hvor der omkring lå en masse templer, som gav læ for regnen. Sidste aften sluttede vi af med et brag af en aftensmad hvor vi bestilte to hele høns med ris. Hønsen var skåret i stykker, men hoved og fødder, kom da stadig med. Det smagte fantastisk og med mætte maver gik vi i seng, da næste dag var rejsedag.
Næste stop. Vietnam. Vi ses.
Kommentarer