Plain of Jars

 Dag 67

Plain of Jars er siden 2019 et UNESCO sted i den nordlige del af Laos. Eler rettere, mange steder i det nordlige Laos, de gigantiske krukker står i klynger små 100 steder, og af dem er de 11 med i unesco udmærkelsen. Der er et lidt andet udvælgelseskriterie her i forhold til mange andre steder, for alle de 11 har det til fælles, at de er blevet ryddet for ueksploderet ammunition fra Vietnam krigen. Vi havde booket mr. Kong til en tur, og vi startede med et besøg hos det lokale turistkontor, der også havde en stor samling krigsmateriel ude bagved. Her fik vi en forklaring på, hvorfor der var blevet bombet så meget i det nordlige Laos, og forklaringen var ikke, at Ho chi Minh-stien gik her. Næh, amerikanerne var ret involveret i en kamp mellem den kongetro laotiske hær samt thailandske lejesoldager på den ene side, og Laopathet, en kommunistisk, vietnamesisk støttet gruppe på den anden side. Derfor havde der også været landoperationer i området, hvilket overraskede os noget.

Vores tur startede ved site nr. 1. Stedet er det der ligger tættest på Phonsavan, og som derfor også ser flest turister. Vi så her andre mennesker, og i særdeleshed mange lokale. Dejligt at se, at de tager historien seriøst, og er glade for, at området har noget positivt at være kendt for. Mr. Kong kunne også fortælle at 99% af gæsterne, der kommer til Phonsavan kommer på grund af Plain of Jars, og vi spurgte hvorfor den sidste procent dukker op. Svaret var overraskende, mr. Kong kunne fortælle, at det typisk er folk, der er steget ind i den forkerte bus og så ankommer til byen i den tro, at de er et helt andet sted!

Krukkerne er vidt forskellige, de kommer i mange forskellige størrelser og former. Mest almindelige er dog en tilnærmelsesvis cirkulær form, men også rektangulære former ses. Man er stort set sikker på at de har været brugt til begravelsesritualer, men om det har været til offergaver eller som primær begravelse, hvor knoglerne så efterfølgende er blevet flyttet er et godt spørgsmål. De er ikke lavet på stedet, 8 kilometer væk fra site 1. er der et stenbrud, hvor man kan se halvfærdige krukker, der er blevet opgivet. Man ved heller ikke, hvordan de er blevet fragtet til stedet, man ved dog, at det ikke har været let, for den største vejer mere end 6 tons.

En af de lokale besøgende var en ung kvinde i en folkedragt. Hun blev filmet mens hun sang, og der blevet taget billeder af hende. For den uvidende kunne det ligne en model eller noget reklame for stedet, men Mr. Kong var ikke sådan at snyde. Han fortalte, at kvinden tilhørte den ret store Hmong befolkning, der stadig lever i Laos. Gruppen er blevet reduceret med 30-40 procent siden 1975, for mange Hmonger støttede amerikanerne mod kommunisterne, og nu lever der store mindretal i USA, Australien og Frankrig, og de kommer hjem 1 gang om året, hvor de gerne gifter sig med nogle af de tilbageblevne. Kvindens familie var derfor ved at lave en reklamefilm om datterens fortrindeligheder.

Efter site nr.1 kørte vi mod nr. 3 der var dog heldigvis plads til en frokost på en meget lokal restaurant på vejen. Der var en anden kunde da vi ankom, en yngre soldat, der havde sin AK-47 liggende på bordet!

Vi kørte herefter mod site 3, der trafikalt ligger før site nr. 2. Vi fik parkeret, hvilket ikke var så let selvom vi var enste besøgende bilpå en stor parkeringsplads. Kong parkere under taget, men det var åbenbart blevet ulovligt sidenhen var der sidst. Vagterne havde dog ikke lige fået sat et skilt op, på trods af det meget lave besøgerantal. Kong måtte flytte bilen, og valgte som en lille hævn at parkere på vagternes petanque plads.

Site 3 når men gennem en 10minutters vandretur gennem de smukke ste rismarker. Vi kom forbi nogle køer, og Kong fortalte nogle udslidte jokes om hvordan det kan være at heste lyder glade mens køer og okser lyder som om de er triste. Stitet var find, krukkerne var af en lidt anden beskaffenhed end på site nr. 1.

Sidste besøg blev site nr. 2. er ligger på den anden side af et lille bjerg. Kong gjorde sig undervejs på turen lystig over begrebet PLAIN of jars, for alle krukkerne ligger uden undtagelse på små eller større højdedrag. Ingen af den ligger nede i dalen hvor selve Phonsavan ligger. Sitet var dækket agf skov, omen havde en forrygende udsigt mod de omkringliggende bjerge. Vi fikser en joke om hvorfor Holland hedder Holland :-)

Vores super gode dag blev afsluttet med mad på Nisha igen, denne gang med forskellige kyllinger retter i tallerkenerne.