På udflugt i Hanoi
Ankommet til Hanoi, startede vi med at checke ind på vores hotel i old quarter og derefter stod der selvfølgelig mad på menuen og vi fandt en lækker bod der solgte Banh Mi og frisklavede dumpnings. Det skulle vi selvfølgelig prøve!!!
Efter maden og en lille gåtur rundt i den travle storby gik det hjem på hotellet igen, hvor vi ordnede vores visum til Indien, hvilket tog sin tid. Men vi klarede det og næste morgen fik vi da også bekræftet at det var gået igennem.
Inden aftensmaden skulle findes, hoppede vi da lige i vores rooftop pool, der havde en flot udsigt ud over byen. Restauranten fandt vi på vores Michelin Guide App, og vi havde regnet med at vi rigtig skulle give den gas, den aften. men mistede kom vi til at lave den samme dumme fejl, som vi gjorde i Japan og vi bestilte igen en stew. Vi havde ingen idet om hvordan man tilberedte den, eftersom alle ingredienserne bare bliv stolt hen til os og det skulle vi så selv proppe ned i den store gryde der var stolt foran os. Heldigvis fik vi da en flink tjener til at hjælpe os. Efter at lever, hjerte, fedt klumper og andre sjove indvolde var gledet ned i gryden, manglede vi kun at tilsætte de resterende grøntsager, som svampe, kål og nogle sjove ting som vi ikke viste hvad var. Blev der serveret op i små skåle. Måltidet hørte ikke til det bedste vi havde fået, men det kunne da spises og vi blev mætte.
Næste dag stod programmet på at udforske mere af Hanoi og vi startede Thang Long citadellet, som var det gamle kejserpalads i Vietnam. Lidt et sjovt sted eftersom man regner med at et UNESCO sted burde være tip top forsvaret og alt var gjort i stand for turister, men stedet kom vi ind til paladset, hvor 20 byggemænd var igang med at sætte en kæmpe scene op lige foran templet. Alligevel nød vi det og resten af dagen stod på at vandre igennem Hanois gader, hvor vi bl.a. var inde i et billedgalleri og Kristian og Bjarne fik shoppet tøj og der blev købt souvenirs med hjem. Aftenen endte vi med at tilbringe på en rooftopbar efterfulgt af et dejligt måltid på de kendte plastikstole ude på vejen. Og til sidst skulle vi jo selvfølgelig ind og se Trainstreet, som var lukket for turister, men heldigvis kunne Kristian overbevise vores vært der havde sat os ude på den sidste bar, der lå helt afskåret fra alt andet at vi godt måtte komme helt ind på gaden på en af hendes andre barer. Så vi sad som de eneste turister, da det egentlig ikke var lovligt at komme helt derind og nød en øl mens vi så tog efter tog passere.
Dagen efter tog vi til Ninh Binh, som lå et par timers buskørsel væk fra Hanoi. Her kom vi på en rigtig turisttur, med australiere, amerikanere og tyskere. Turen startede ikke helt perfekt, da jeg havde en lidt træls mave og tænkte at jeg knap nok kunne holde mig til vi ankom til Ninh Binh, men efter en times kørsel finder en familie på tre ud af at de sidder i den forkerte bus, hvilket betyder at vi skal køre hele vejen tilbage for at hente de tre tyske drenge der egentlig skulle have været med. Jeg var helt nede og jeg tror det at jeg ikke kunne overskue toiletsituationen mere, fik mig til at falde i søvn og da jeg vognene efter godt 2 en halv times kørsel ved reste pladsen, så havde maven fået lidt ro på igen. Og efter sådan en omgang findes der jo ikke en bedre kur end en kop kaffe.
Ankommet til Ninh Binh starter vi med at besøge et stort tempelkompleks, efterfulgt af en lille bådtur, hvor vi havde en lokal kvinde til at ro os igennem grottetunneller og flotte landskaber, som bl.a. havde været brugt i filmen Kong Skull Island. Og med de mange andre hundrede turister, der sejlede på samme flod gik der lidt konkurrence menneske i os. Bjarne og Kristian, der sad foran greb begge til de små ror, der nok mest var for show og begyndte at padle løs. Imens tog jeg mig af billederne. Vores frue der roede var vildt imponeret og meget glad for den indsats vi ydede. Vi var så hurtige at vi overhalede alle og det gav os tid til at komme op på en lille ø, hvorpå der var bygget et tempel. Det satte os selvfølgelig lidt tilbage, men vi endte alligevel med at være i spidsen igen, da vi ankom til slut destinationen. Inden vi kom hen til sidste stop som var Dragon Mountain, stoppede vi ved en lille restaurant, hvor der var stolt op til buffet for alle turisterne og med både vestlig og vietnamesisk mad var vi tilfredse.
Ankommet til Dragon Mountain, ventede der os en hård bestigning af hundredevis af trapper op til to bjergtoppe. Fulde af sved og helt dehydreret ventede der os et flot syn over bjergene og den kringlede flod der havde formet en vej mellem alle bjergene.
Næst sidste dag inden det gik videre til Indien, skulle vi Ho Chi Minhs mausoleum, og da den kun havde åbent om formiddagen, skulle vi tidligt op. Vi hoppede i de lange bukser, da det var et krav og begav os på en længere gåtur for at nå gravstedet. Da vi nærmede os den stor firkant, blev vi af flere sikkerhedsmænd ledt en kæmpe omvej rundt om pladsen og hen til indgangen. Hvor vi skulle aflevere kamera, igennem sikkerhedscheck, spytte tyggegummi ud og love at vi ikke tog telefonen op af lommen. Og eftersom Kristian og jeg begge har været i Moskva, viste vi godt lidt hvad der ventede os og ligesom vi dengang så Lenins mumificerede krop, så lå Ho Chi Minh lige så forstenet i en sarkofag i et meget mørkt rum. I sådanne Mausoleer, skal man jo altid gå med en hvis hastighed for ikke at skabe lange køer, samt af sikkerhedsmæssige årsager. Dog havde vi en kørestolsbruger lige foran os, hvilket krævede 6-8 vagter og i et meget langsomt tempo snuppede de den ældre dame, hvilket gav os god tid til at studere den døde mand.
Efter at have set Ho Chi Minh, begav vi os ud i byen, på den meget varme dag, som det var og hyggede os med mad og en masse kolde drikkevarer og mon ikke der lige var tid til et dyb i poolen:)
Aftenen sluttede af med et måltid pho, som vi fik samme sted som dagen inden da vi var helt vilde med det.
Sidste dag var afrejse dag og da vi først skulle flyve sent om natten, sov vi så længe vi kunne og benyttede os af poolen. Ellers var vi kun ude i byen for at få mad, bl.a. på samme pho sted igen. Og da vores driver ankommer lidt i 10 om aftenen siger vi farvel til Vietnam og Hanoi og gør os klar til en helvedes flyvetur midt om natten, imens vi tænker på hvordan vi overlever New Delhis hektiske liv.
Kommentarer