På oplevelse i Sydkoreas mangfoldige seværdigheder

 Ankommet til Busan, Sydkorea, som er landets største havneby. Starter vi dagen ud med at gå lidt rundt blandt lokalbefolkningen, der meget gerne vil sælge os de underligste fisk og andre havkreaturer man ikke viste der fandtes. Vi var også bleven lidt sultne så vi gik hen til nærmeste restaurant, dog var ejeren af restauranten meget ops på at de først åbnede klokken 15, så vi ventede i et kvarter inden vi måtte komme ind.




Vi fik Bibimbap, som er en skål ris blandt med alt muligt kød og grøntsager og dertil selvfølgelig en masse kimchi (fermenteret kål), som er deres nationalret. 

(Bibimbap og kimchi)

Efter maden, slog vi et smut hen til Gamcheon cultural village, som er en af de fattigere bydele i Busan, men for at lokke turister til området har man malet husene i mange forskellige farver og når man går gennem de små kringlede veje, minder det lidt om de brasilianske favelaer, bare uden kriminalitet (tror jeg). 









Med gode manerer sluttede vi aftenen af med en korean barbeque og en øl. I Sydkorea er de glade for at sige at øllene er producerede i både Danmark og Australien, da det får øllen til at lyde kvalitativ. De køber da også byg og humle i bl.a. Danmark, så lidt dansk var øllen Kelly da også:)


Næste dag var vi blevet enige med os selv om at vi havde fortjent en lille slapper da på stranden, men inden da kunne vi da lige nå et tempel. Vi tog en 2 timers bus og metro tur ud til "Haedong Yonggung Temple", som lå helt nede til vandet.





Efter tempelbesøget var der dømt strandtid og vi hoppede alle med glæde i det gule hav og fik kølet os lidt ned, på den ellers meget varme dag. 

Efter Busan tog vi videre til Suncheon, som er en by beliggende i den anden ende af det sydlige Sydkorea. Her findes der meget flot natur og en flot gammel by, der er opretholdt i traditionelt sydkoreansk stil. Dog nåede vi hverken at besøge den gamle by pga. meget regn og det flotte vadehavsområde blev heller ikke til noget da vi lige præcis manglede en halv time for at gå op på et udsigtspunkt for at se henover vadehavet. Hvilket skyldes at vores tog afgik for tidligt til at kunne nå det. 





En kende sur må jeg erkende tog vi toget videre til Jeonju, dog nåede vi at se Expo haven i Suncheon, som må siges at være meget flot.

Jeonju til gengæld bød på bedre vejr og vi boede et helt fantastisk sted i det gamle distrikt i et hanok house. Hvilket er betegnelsen for et traditionelt sydkoreansk hus. Jeonju har også Sydkoreas største "samling" af Hanok house. 

I Jeonju hyggede vi os rigtig meget, der blev købt øl, vasket tøj, vi så en lokal fodboldkamp (endte 1:1) og så nød vi at gå rundt i det gamle distrikt.











Efter et par dage i Jeonju tog vi toget videre til Suwon, hvor vi havde en enkelt overnatning og tid nok til at se den gamle UNESCO bymur, som man kunne gå langs og det gav da også nogle drømme om at engang gå på den kinesiske mur. 





Efter Suwon, trillede vi med metroen til sidste stop i Sydkorea, Seoul. Her havde vi 4 overnatninger og vi kan sige at Seoul er en dejlig by. En kæmpe by, med masser af liv, som også modernitet, men også traditionelle værdier. 

I Seoul fik vi set flere af de store kejsertempler og vi besøgte den hemmelige have, som man kun kan komme ind i med guide. Flotte små søer med koifisk, gamle træer, pagoder og pavillioner i massevis. Desværre kan vi konkludere at japanerne har ødelagt en stor del af sydkoreas mindemærker under den japanske invasion. Og den ene gamle ting der stadig stod fra 16-1700 tallet, var blevet brændt ned i et hærværk i 2010 ca. 











I Seoul var vi også oppe i Seoul Tower, som gave et flot syn over hele metropolen og solnedgangen så helt fantastisk ud. Også i Seoul findes der en gammel Hanok village som vi gik rundt i og her var der også mange af deres egne turister der var glade for at leje en hanbok (traditionell kjole), som skabte en autentisk atmosfære i området. 









En af mine top ting jeg gerne ville se i Sydkorea, var grænsen til Nordkore og den demilitariserede zone (DMZ), dog var der en amerikaner der en måned inden vi var der valgte at flygte ind i Nordkorea mens han var på en lignende tur og det gjorde så at turene blev voldsomt reducerede i hvad man mødte se. Vi kom så kun til ca. halvdelen af hvad man eller så (selvfølgelig var det mest spændene nu ikke på programmet mere). Nå sådan var det. Men det gjorde det så heller ikke bedre at det var så overskyet at man næsten ikke kunne se sin egen hånd når man rækte den frem. Så det blev ikke til mere end et par sekunders klarhed, der gjorde at man kunne se lidt af et bjerg på Nordkoreas side. Konklusion, jeg må tilbage engang igen.










(vores udsigt til Nordkorea)

Vi kunne dog trøste os med et besøg på en Nordkeoransk restaurant, som smagte fremragnede og havde en flot udsigt over byen.


Ellers var der kun et besøg på Korean war memorial tilovers og så følte vi også at vi var kommet godt rundt i Seoul.




Sidste dag i Sydkorea skulle vi tidligt op og der tog vi ud til lufthavnen, hvor turen gik videre til Taiwan.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Kanonskud i Valletta

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

25 års bryllupsdag