Ankommet til Cambodja

Dag 53

 Vi skulle ikke bevæge os langt væk fra vores hotel i Ho Chi Minh byen før vi var ved bussen til Phnom Penh. Afskeden med Vietnam for denne gang sætter jo gang i nogle tanker. Vi har fået et godt indtryk af landet, vi har følt os sikre i storbyen på alle måder bortset fra trafikken. Scooterne er en plage af de større, og man skal så at sige have et øje på hver en finger når man bevæger sig rundt. Maden har været både spændende og billig, så på den kulinariske front har Vietnam været en særdeles positiv oplevelse. 

Bussen afgik med tysk præcision, præcis kl. 9.30 afgik vi fra centrum af Ho chi Minh byen, og kæmpede os herefter mod nordvest. Hurtigt gik det ikke, det tog lang tid før husene blev afløst af rismarker,men fremad kom vi da trods alt. Efter små 3 timers kørsel var viver grænsen, og det skulle vise sig at være lettere at forlade Vietnam og komme ind i Cambodja end at sende en pakke. Vores bagage i bussen blev ikke engang tjekket, så det har været den mindst kontrolerede grænse vi har passeret indtil videre. 

Umiddelbart efter grænsepassagen var det blevet tid til et frokoststop. Vi havde på det tidspunkt ingen lokale penge, men det er så heldigt, og underligt, at det socialistisk Cambodja har en parallel valuta i amerikanske dollars. Faktisk kan man vælge mellem 2 valutaer når man hæver penge i en automat. 

På den videre færd gennem Cambodja så vi masser af buddistiske templer, samt maget kvæg på markerne. Der er således forandring i forhold til det vietnamesiske landskab. I Phnom Penh blev vi sat af bussen 3 kilometer fra vores hotel der nærmest ligger vis a vis kongeslottet. Vi orkede for en gangs skyld ikke at gå,  så transporten blev klaret af chaufføren Mao i en tuk-tuk. Han gjorde et godt indtryk, så vi regner med at bruge ham når vi skal besøge Killing fields lidt udenfor Phnom Penh.

Vores hotel har svimmingpool på 14 etage, og derfra er der en super udsigt over byen. Vi har endnu ikke været i poolen, for da vi ankom til hotellet tog vi kun værelset i øjesyn før vi gik ud for at nyde den sidste times solskin. Vi kom forbi kongepaladset og gik efterfølgende lidt langs Mekong floden der netop her opsluger den lidt mindre Tonle Sap flod. 

Aftensmaden blev et højdepunkt, vi spiste på en italiensk restaurant drevet af en italiener. Pizzaerne var fantastiske, vi følte os hensatte til Italien. Oplevelsen blev ikke mindre autentisk af at der sad et par italienere ved et par borde væk og snakkede.