Forårsruller og bambus tog

 Vi har haft lidt af en dag, men vi var dem der lukkede i baren, så vi må vente til i morgen med et brag af et blogindlæg

Dag 57

Efter en god nats søvn er vi nu klar til at berette om gårdsdagens begivenheder. 

Mr. Toot fra Nary Kitchen havde anbefalet os at holde lidt igen med morgenmaden, for det var jo trods alt meningen at vi skulle ende med at spise den mad vi lavede. Så efter et bad på Pomme Hostel gik vi ned i den tilknyttede restaurant og fik en let morgenmad. Lidt overraskende havde vi sovet ganske godt, værelset er godt nok ikke bare noget der minder om luksus, der er ikke engang et vindue, altså bortset fra et der er malet, og stort er det heller ikke. Alligevel var det altså lykkedes os at sove fornuftigt, hvilket atter engang giver anledning til overvejelser over, hvor lidt man kan klare sig med i form af plads og komfort.

Vi var de første deltagere der ankom til Narys kitchen, og vi mødte en meget veloplagt Mr. Toot, for vi ville blive hele 5 deltage på dagens hold. Godt nok er det lavsæson rent turistmæssigt, for der er ikke mange, der har ferie i de rige lande, og når det så samtidig er landets vådeste måned oveni er det klart, at folk ikke ligefrem strømmer til. I år skulle det dog være særlig slemt med antallet af turister i hyggelige Battamgang, dagen før havde der således slet ikke været nogen overhovedet på madlavningskurset. 

Som de først ankomne har med jo tid til at forestille sig, hvem der ellers har tilmeldt, sig, og vi ventede i spænding på, hvem der ville dukke ok. Det viste sig at være en engelsk kvinde, der var nødhjælpsarbejder i Myanmar, eller rettere, havde været i Myanmar, for som NGO medarbejder kan hun ikke få fornyet sit visum, og må i stedet forsøge at styre tingene fra Phnom Penh, mildest taget ikke ideelt. De sidste 2 deltagere var et Tysk / Iransk par fra Berlin.

Vi skule lave 4 retter, forårsruller, nationalretten med det fede navn Amok, Lao Lak, der ikke ligefrem anslog nogen strenge i vores hoveder, samt en dessert, der jo kunne være hvad som helst. 

Vi startede med forårsrullerne, og vi håber meget at kunne lave dem, når vi kommer hjem, udfordringen bliver at få fat i hvederuller, men mon ikke det kan lykkes for os. Amokken var med fisk, samt nogle grøntsager, det bliver svært at skaffe i vores del af verden. Vi kan dog givetvis lave en lidt tilpasset version, selvom Mr. Toot på det kraftigste gjorde det klart at ingefær IKKE kunne bruges i stedet for Galang Gal, der ellers både så ud som, og duftede noget af netop ingefær. 

Bag navnet Lao Lak gemte der sig en ret med tyndt skåret oksekød stegt i en marinade og serveret på en bund af salat, tomater og et par løgringe. Meget velsmagende, og selvom vi har lavet mange lignende retter ved hjælp af vores store asien kogebog lærte vi alligevel et par gode teknikker i forbindelse med stegningen af kødet.

Desserten var bananer godt med noget kassava stivelse. Nu bliver det næppe en hofret, når vi kommer hjem, men den smagte klart bedre end man umiddelbart kunne forvente.

Konklusion: Vi var super tilfredse med udbyttet af vores madlavningskursus, de andre deltagere var flinke og vidende folk, som vi snakkede godt med undervejs. Prisen var meget i underkanten, 12,50$ er ikke meget for en 3 timers seance, der mundede ud i en 4 retters menu. Vi kan klart anbefale Mr. Toots madlavningskursus i Battamgang.  

Efter spisningen blev vi hængende, mens vi ventede på tuk-tuk køreren Cay. Han kom præcis til det aftalte tidspunkt, og så gik det ellers afsted mod oplevelser i Battamgangs nære omgivelser. Første stop var en bro over floden, der skærer sig igennem byen. Broen var en primitiv hængebro, finanseret af lokale samt eksil cambodjanere hvis navne og størrelsen på deres donationer var skrevet op på en tavle for enden af broen. Donationernes størrelse satte en streg under det lave prisniveau her i landet, således var mange af dem på ca. 20$, der jo i vores del af verden ikke rækker ret langt. Ved siden af broen var der et tempel som vi gik igennem, under en af stupperne viste det sig at Cays mor og datter var begravet, datteren var død som 14 årig af kræft, meget trist skæbne. 

Battamgang er kendt for bambustoget, der tidligere blev brugt til transport fra en mine, men i dag primært holdes i live af turister som os. Da vi kom blev vores vogn gjort klar, først blev hjulene lagt op på skinnerne, så blev bunden lagt og hjulene monteret, og til sidst kom så motoren med remtræk. Vi havde en kører med, samt en yngre pige der var ferm til både handel og engelsk. Så gik det ellers afsted langs de ujævne skinner. Vores chauffør havde brugt vendinger som, stupid but funny, samt a rock and roll drive. Vi kan kun give ham ret, men hvor sjovt det end var så er vi glade for at det fik en ende igen, for larmen ville i længden ikke være til gavn for vores hørelse. Undervejs standsede toget, og det viste sig, at vi var kørt over en slange, som vognføreren gerne ville have nogen til at hente så han kunne få den at spise som aftensmad. Hvor heldig kan man lige være?

 Lang var turen ikke, og sjovt nok stoppede vi lige ud for nogle boder, hvor vi kunne købe trøjer med bambus toget, tørklæder samt andet vi på ingen måde har brug for. Vi kunne dog heldigvis også købe noge at drikke, og da vi var de eneste med toget og der var 4 boder så samledes de ansatte og deres yndige børn hurtigt omkring os. Solveig charmede sig ind på nogle små søde piger, der gerne poserede foran kameraet.

Efter indtagelsen af sodavanden var det tid til at køre tilbage, og her kom toges simple konstruktion os til gavn, det tog til dels kun et halvt minut at få vendt vognen, og så kunne vi ellers sætte igang igen. Vi var vidne til en udskiftning af personerne på vognen, væk var den unge pige, men til gengæld havde vi fået selskab af andre passagerer.  Undervejs mødte vi en modkørende, og de måtte så flytte deres togvogn fra sporet så vi kunne komme forbi. Smart nok, og vi fik så lov til at passere, og til at at tage deres store sæk hø med tilbage.

Bambus toget var en sjov oplevelse, men prisen var 5 $ pr. person for en kort tur, og der var en del pres for at købe mere. Til sammenligning havde vi jo betalt 12 $ for en 5 timers bustur fra Phnom Penh til Battambang, og i den sammenhæng er 5 $ klart i overkanten. 

Fra bambustoget til sidste stop var der en del kørsel. Vi havde allerede fra toget bemærket mørke skyer trække op, og vi slap da heller ikke for regn. Det skal dog nævnes, at regnskyllet denne dag ikke kunne sammenlignes med de bibelske proportioner vi havde været udsat for dagen før. Da det for alvor gik løs stoppe al transport på den store omfartsvej og folk fik deres regntøj på. Sjovt at se for os der jo er vant til at bilerne vi kører i er tørre indvendigt. Her er der få biler, men mange små tuk-tuks samt scootere der ikke på samme måder holde folk tørre

Det sidste sted var der hele 3 attraktioner på et sted. Vi startede med at gå op til grotten hvor de røde khmerer havde slået op til 10000 mennekser ihjel ved hjælp af tyngdekraften. Man smed kort og godt de hjælpeløse ofre med i grotten, og lod dem rådne op dernede. I dag er der små mindesmærker og buddhistiske templer i forbindelse med grotten. En kort vandretur derfra ligger et buddistisk bjergtempel, hvor der også som ekstra bonus bor en flok af den Cambodjanske udgave at de langhalede makaque aber. Vi nød aberne, samt den forrygende udsigt fra templet. Det er svært at se sig mæt på de intelligente dyr, der konstant er på udkig efter mad. Sidste oplevelse fik vi da de ca. 6,5 millioner flagermus forlod flagermushulen. Her var der nogle andre turister, og de lokale havde stille plastikstole op så man i ro og mag kunne se den ubrudte strøm af flagermus der forlod hulen ved mørkets frembrud for at jage insekter.

Tilbage på vores hostel fik vi lidt at spise, og netop som dagens blogindlæg skulle forfattes blev vi tiltalt af tyskeren fra madlavningskurset. Vi gjorde hurtigt op at socialt input var vigtigere end at være slave af blogskriveriet denne aften, og de næste timer gik lynhurtigt i selskab med det sympatiske par. Vi kom vidt omkring, og de var mildest taget overraskede over at have mødt nogen, der havde holdt ferie i den tyske by Gelsenkirchen. Vi blev de sidste i baren, der dog allerede lukkede for de våde varer kl. 23. En helt igennem super dag i Battambang var slut.