Fem, fyrre, tolv

 Dag 61

Vi har atter været på farten i dag. Vi startede på cyklerne efter endnu en god gang morgenmad her på Boutique hotel Indochine. Som den foregående dag var det som at gå ind i en mur af varme da vi trådte ud gå gaden. Vi havde således varmen allerede inden vi satte os i sadlen, og efter de ca. 15 kilometer ud til første stop på dagen var der også kommet rigelige mængder af sved på panden. For en gangs skyld var det ikke kun Peter der svedte bravt, selv Solveig glinsede. 

Vores første stop blev Bakse Chamrong templet. Templet er ikke blandt de større,men er til gengæld et af de ældre. Det blev påbegyndt i 848 efter kristus, og har en smuk pyramideform. Da vi kom gik der 2 turister,og så var vi ellers overladt til os selv. Der er lidt sjovt at tænke på at havde templet ligget alle andre steder end her havde det været en attraktion i sig selv, men nu er det kun et man besøger hvis man har meget tid.  

Fra første tempel til nr.2 var der ikke langt, vi skulle bare igennem den smukke sydport ved Angkor Thom komplekset, og derefter rundt om Bayon templet, så var vi ved templet der er blevet kaldet verdens største puslespil. 300000 sten var pillet fra hinanden da Khmer rouge brændte tegningerne, så det har været lidt af en hovedpine at få samlet brikkerne igen. Babhuon templet blev bygget for ca. 1000 år siden, og markerede da det blev bygget centrum for hovedstaden i Khmer riget. Rundt om Babhuon rendte der frække aber rundt, 3 af de mindre havde meget sjov med at udforske en scooter.

3. tempel var også inde i Angkor Thom området, det var nogle mindre strukturer der dateres tilbage til Jayavarman d. 7, der ligesom vores Christian d. 4 erkendt som lidt af en byggekonge. Han var dog en noget bedre feltherre end den danske pendant. Templerne var stadig medtaget af naturens indtog, således var der i et lille tempel mægtige træer hvis rodnet både holdt sammen på stenene, mens de samtidig fik murene til at styrte sammen. Det er i den grad til at forstå at man har indspillet en det film her. 

De små templer lå ved nogle madboder, hvis meget entusiastiske personale var megetinsisterende i deres faldbyden af varerne. Vi valgte en af de mere afdæmpede til at få fyldt væske depoterne op. 2 colaer og 1,5 liter vand forsvandt som dug for solen inden vi atter sad på cyklerne. 

Vi kørte ud af Angkor Thoms nordport, der ligesom sydporten ligner noget fra en fantasyfilm, et stort ansigt der holder øje med en pryder porten, der er så stor at der er lavet en vej igennem den. Senere på dagen kørte vi også igennem den sejrsporten, der ligeledes var imponerende. Gennem sydporten kommer man til Preah Khan, endnu et Jayavarman d. 7 der godt nok er en smule forfaldent, men som tidligere nævnt, alle andre steder end her havde det været en top attraktion. Templet menes at have været brugt som residens mens byggekongen færdiggjorde Bayon templet i Angkor Thom, og en det elementer gr da også igen. Efterhånden havde de mange templer sat deres spor, og vi var blevet både sultne og tørstige. Heldigt nok lå der nogle restauranter overfor templet, og vi blev hurtigt spottet af personalet. Maden var dyr, men både god samt hurtig lavet, og drikkevarerne var kolde. Vi var begge enige om at vi denne dag skulle nå poolen på hotellet, og det gerne inden kl. 17 for at få glæde af barens happy hour. Derfor var der kun tid til et tempel med, nr. 5 så her er altså forklaringen på det første tal i overskriften. Templet bestemte Solveig, og valget faldt på Ta Prohm, et stort tempel der er bedst kendt for at været lettere overgroet af junglen. Cykelturen var lang, så vi svedte godt da vi ankom. Vi fik dog set templet, og var ligesom så mange andre fascinerede af hvordan de tropiske træder tilsyneladende kan vokse direkte på stenen. En del af de smalle gange er styrtet sammen, og hvis man vil er der meget restaureringsarbejde der venter. Inderne har restaurerer en del af templet, og der er jo spændende om de vil arbejde videre. Vi klarede atter kun 1 tempel inden vi endnu nedgang måtte ave noget at drikke. I løbet af dagen var Solveig 1 gang på toilet, mens Peter, på trods at et værste indtag på mindst 3 liter ikke kunne klemme så meget som en dråbe ud.

Hjemme på hotellet gjorde vi staus i baren, hvor vi heldigvis nåede happy hour. Vi fik denne gang stegte forårsruller som vores bonussnack. Vi har mindst cyklet 40 kilometer, så der var forklaringen på det andet tal i overskriften. Poolen nåede vi og det var herligt at blive kølet ned. Vi brugte tiden til at snakke om hvilken læring vi har haft på turen, og den tilbagevendende taknemlighed over vores priviligerede situation med familie, job, økonomi, helbred og så videre dukkede atter op.

Aftensmaden fik vi ved en lille foodstall inde i byen, på trods af rådet fra receptionisten om at tage en tuk-tuk valgte vi at gå derind. Dermed blev dagens vandredistance ifølge Peters telefon på 12 kilometer. På hjemturen fik vi også købt busbillet til Pakse, en by i Laos.Vi fik først en billet til 22$ pr. person, men da vi havde forladt forretningen kom manden, der solgte os billetten kørende, og det viste sig, at han havde opkrævet for lidt, nu skulle den pludselig koste 35$. Det lød nu lidt mærkeligt, men en hurtig google søgning gjorde det klart, at den billigste vi selv kunne finde stod i 42$, og så er det jo svært at protestere. Betalingen var derimod lidt af et drama, Peters 100 $ seddel blev afvist, han har svedt så meget, at sedlen er blevet misfarvet af den våde pung. Altså måtte vi skaffe friske penge, og så var det jo rart at sælgeren havde en tuk-tuk på hånden så vi hurtigt kunne få hævet nogle penge der duer. 

Vi har fremadrettet ændret lidt på vores pengefordeling, Peter har afgivet alle vestlige sedler, og har kun beholdt de lokale mere plastik agtige sedler, vi kan jo ikke have at pengene rådner op i pungen.