Uventet i biografen

 Dag 44

Peter og jeg skændes næsten aldrig, og det er jo fantastisk, og som Peter en dag derhjemme udtrykte det, så er vores måde at skændes på, at vi ikke kan blive enige om lydstyrken, når vi hører musik hjemme. Jeg skruer ned og Peter skruer op! Nu har vi ikke nogen højttaler med på tur, så ikke noget med volumenskænderi her. Men… vi har på næsten alle værelser aircondition, og tænk her gør det samme sig gældende, Peter skruer op (altså vil have det koldere) og jeg skruer ned (for jeg vil have det varmere) – så føles det alligevel lidt som at være hjemmeJ

Og således vågnede vi op her til morgen i et iskoldt værelse, og jeg havde sovet i min fleece, men Peter var glad og havde sovet fantastisk – og en glad mand tæller jo også!

Vi fandt efter lidt søgen, for jeg orkede altså ikke ris til morgenmad i dag et sted der serverede morgenmad; æg, bacon mm. Og da tjeneren kom med anretningen var der søreme også en portion kogt ris med. Okay, man må så dertil sige, at det faktisk er en god og billig måde at blive mæt på. Efter det var sat til livs gik vi tilbage og pakkede det sidste. Vi skulle tjekke ud mellem kl. 10-12, men kl. 10.45 bankede det på vores dør, og en pige fortalte venligt, at tjek ud var kl. 11… okay, så fik vi lige sat et par billeder på bloggen og smidt det sidste i rygsækken inden den blev lukket og snøret til.

Vi gik ud i varmen, der er virkelig stram her, omkring de 30 grader og  en høj luftfugtighed. Ved hovedvejen fandt vi en motorcykel med sidevogn kaldet “Tricycle” og fik ham til at køre os de 5 Km til en havn på den anden side af byen så vi kunne tage en færge til Cebu. Vi havde ikke bestilt på forhånd men læst os frem til, at de sejlede regelmæssigt. Det var også rigtigt; den næste færge sejlede kl. 12 så vi skulle kun vente en lille halv time. Færgeturen tog 20 minutter og undervejs snakkede vi lidt om, hvordan vi skulle komme videre til byen Oslob, hvor vi har booket de næste tre overnatninger.Vi har fundet ud af, at det aldrig går helt galt, der er altid en løsning, som regel en billig og ellers en lidt dyrere, men denne dag var vi igen heldige og fandt hurtigt en bus – Ceres Liner – der kører til Oslob. Da vi blev sat af i vejkanten havde vi således brugt under 100 kr. på “taxa”, færge og bus for 2 personer. Jo, Philippinerne er også et billigt land.

Oslob er en støvet lille by, hvor selve byen ligger på begge sider af hovedvejen, men helt ud til kysten. Faktisk står flere af husene ude i vandet på et solidt betonfundament. Da vi ankom var der højvande, og fællesrummet i vores lille Guesthouse “Ocean View” havde store glaspartier, hvor vandet slog op på. Vi gik straks ud for at finde lidt frokost, og besluttede os fejlagtigt for en pizza – fejlagtigt fordi de ikke er italienere og heller ikke gode til gærdej. Fyldet var okay, men bunden trist og tør. Vi må nok sande, at vi skal vente med den slags mad til vi er tilbage i Europa – længe leve risen!

Vi traskede lidt rundt i byen og fandt rådhuset og en kæmpe stor kirke samt en skøn park helt ud til kysten. Philippinerne er katolikker og der er store og mange kirker i selv de mindste byer, således også i Oslob, hvor kirken mere ligner en fæstning end en kirke, men som Peter siger, så skal den nok være fyldt op, og der mangler da heller ikke billeder eller bibelcitater rundt om i byen eller som stickers bag på køretøjer.

Vi gik efter lidt tid tilbage til vores værelse og tog en halv time på langs. Herefter var vandstanden sunket så meget, så vi kunne gå en lille tur på stranden, hvor fiskerne i deres små udriggere var ved at gøre sig klar til at tage ud på havet. 

Aftensmaden blev 4 cheeseburgere fra Angel´s Burgers, en philippinsk burgerkæde, som laver nogle overraskende god burgere, og så fik vi af burgermutter et tip om, at vi burde tage ned i parken i aften, for der var biograf. Det var vi da nødt til at tjekke ud, så vi gik i den retning, og sandelig om der ikke var stillet en kæmpe skræm og højttalere op, og folk sad i græsset, i deres biler eller på deres motorcykler og så en amerikansk action film. Vi kom lidt inde i den, men listede os hurtigt over på plænen og iagttog både det liv, der udspillede sig med glade børn, familier med madkurve og unge mennesker, der sad og hyggede sig og så film. De herreløse hunde sved kronede dage og fik hurtigt snust op, hvor der var rummer. Vi ved ikke, hvad filmen hed, men det var okay og der var både skyderi og biljagt! Sådan endte en ellers rolig dag helt actionmættet.