Battambang

  

Dag 56

Vi tager afsked med hovedstaden og sætter os ind i en tuk-tuk,, der skal tage os til  Cambolinks bus station, så vi kan komme til Battambang, landets næststørste by med 150.000 indbyggere. Vi har købt busbilletterne på hotellet og pigen hos busselskabet kigger mildest talt noget skeptisk på den lyserøde seddel der skal høre det ud for to billetter.. Hun får dog signaleret, at alt er ok og inden længe har vi fået tildelt plads 4 og 5 i en minivan.

Der er ikke meget plads til bagagen og en ung pige som sidder ved siden af os og venter har en kæmpe krabat af en kuffert med, som volder buschaufføren en det panderynker indtil han endelig får den placeret og vi er så klar til afgang. Det er en af de obligatoriske  5 timers ture, men der er også godt to hundrede km… Der er som vi tidligere har oplevet indlagt nok pauser og allerede efter den første time, ruller vi ind foran et bageri og så er der tissepause. Efter yderligere 1,5 time er der frokostpause. Vi er ofte lidt pressede på disse ture fordi vi ikke ved, hvor længe vi holder pause og som regel er der ingen, der kan engelsk. Men pigen med den store kuffert kan lidt og hun vinker os hen til sit bord. Hun har bestilt en suppe med nudler og oksekød – den dufter og ser lækker ud. Jeg kigger sultent på menukortet, men det står desværre kun på Khmer. Det opfatter den unge pige og hun bestiller to retter magen til hendes egen og vi får endda en gaffel udleveret i stedet for de uregerlige spisepinde.

Vi hugger suppen i os, den er rygende varm, så det er begrænset, hvor hurtigt vi kan spise den. Men det passer lige akkurat med, at chaufføren er klar til afgang da vi har slugt sidse skefuld. Og så sker det magiske som ærlig talt gør os helt utilpasse. Den unge pige insisterer at betale for os. Vi takker nej og siger, at vi gerne vil betale for hende, men det kan der ikke være tale om. Hun insisterer og jeg kan se på hendes ansigtsudtryk, at vi skal tage imod – så det gør vi og hun byder os velkommen til Combodja. Sikke en gestus som vi vil tage med hjem og huske på, når vi møder fremmede.

Vi kommer til Battamgang og får os installeret på vores hostel, der ligger meget centralt. Der er et hyggeligt opholdsområde og et lille bitte hummer – man hvad får man også for 8,-€ pr nat😉

Efter en kop kaffe bevæger vi os ud i byen. Først omkring banegården, hvor et gammelt tog står krumrygget og hoster og hakker. Vi troede, at man havde indstillet al passagertogdrift, men der kører åbenbart stadig tog mellem de to største byer. Det fremgår dog af det whiteboard, der er opstillet i ventesalen og skrevet på med tusch, at det tager 7 timer at tilbagelægge de godt 200 km. Det viser sig da også, at da toget sætter i gang, kører det så langsomt så vi begge er enige om, at vi ville kunne løbet toget op uden problemer… då hellere bussen!

Vi går videre men bliver udsat for en heftig regnbyge, så vi må søge ly i en restaurant. Men de har heldigvis både kolde øl og stegte frøer med fyld på grillen… det bliver dog ved en kold øl af mærket Ganzberg, der reklamerer med at være brygget af en tysk “Braumeister”.

Vi går videre og finder et sted, der tilbyder kokkeskole – det vil vi gerne prøve og vi får os meldt til i morgen ved Hr. Toot. 

Så vil vi også gerne købe færgebilletter til Siem Riep på søndag, men hverken færge eller billetkontor er at finde, der hvor det er aftegnet på kortet. Vi falder dog i snak med Mr. K, der kan vise os, hvor man kan købe billetter til færgen. Imens vi står og ordner billetterne åbnes der for himlens sluser, heldigvis står vi under kioskens halvtag og regnen pisker ned på bliktaget og så går strømmen. Der er vel 7-8 mænd samlet i kioskens intermistiske baglokale. De spiller kort og har en fest. Vi bliver straks budt velkommen og får et par skamler at sidde på. Stemningen er god og venlig og vi har lige nu et fællesskab omkring den silende regn, så selvom ikke alle kan engelsk kan de fleste nok til at vi får kommunikeret om den vederstykkelige syndfloden der lige nu truer med at bore sig igennem bliktaget.. Vi betaler med en 100$ seddel for færgebilletterne og som alle andre steder er det et problem, da man simpelthen ikke ligger inde med nok kontanter til at veksle. Vi skal have 40$ retur og en af mændene bliver sendt afsted på scooteren for at veksle.

Mr. K står også i skuret og han udnytter på en elegant og ikke anmasende måde situationen til at få “solgt” en tur til de største highlights i morgen. Hans rolige og venlige måde at fortælle os på, at han virkelig har brug for et job, kan vi ikke stå for - og han taler rimelig godt engelsk. Så mens regnen fortsætter og en mand kommer forbi med sin shampoo for at tage bad i den kaskade af vand fra taget der samler sig i en tyk stråle, får vi klaret rammerne for morgendagens program.

Vi har købt cirkusbilletter til “Circus Phar” - et fantastisk initiativ, der startede i en cambodjansk flygtningelejr i 80’erne. Det har udviklet sig til en kunstner- og artistskole for sårbare børn og unge. Et flot non-profit tiltag, hvor børn og unge får mulighed for at få en fremtid uden stoffer, prostitution og lignende fordi de får udviklet nogle kreative evner samtidig med, at de lærer engelsk. Det var smukke kunstværker eleverne havde lavet og de opførte et super flot cirkusprogram. Vi blev kørt frem og tilbage af mister K og vi var helt høje over den fantastiske oplevelse og over at der findes et sted, der i den grad gør en forskel for mange af de fattigste børn i Cambodja. Helt undtagelsesvis sætter vi et link ind så I selv kan læse mere om projektet! 

Link til Phare Circus i Battamgang