På helligt besøg hos Shingon buddhisterne
Osaka første dagen bød på en tur til Universal Studios, som også findes i U.S.A. og er det somme som en forlystelsespark, bare at den fokuserer på de film og spil, som er blevet lavet i forbindelse med Universal Studios. I parken, prøvede vi diverse forlystelser. Kristian ville ikke med op i allesammen og jeg (Christian), ville meget gerne, men ved den nok vildeste rutsjebane blev jeg afvist pga. at jeg var for høj, så det var kun Bjarne der fik den afprøvet. Ellers hyggede vi i Harry Potter World og i Nintendo World. Hvor vi bl.a. fik en rundtur i Hogwarts og spillede virtuel Mario Kart. Alt i alt en sjov og vellykket dag, hvor vi så hvordan japanerne gik i forlystelsesparker og vi lagde mærke til at de var meget glade for at købe merchandise (produkter fra bestemte fil og spil), såsom mario hårbånd og store tasker med Yoshi.
Næste dag i Osaka, så vi Osaka Castle og det kendte Dotonbori distrikt, der minder lidt om Time Squares store neontavler. her prøvede vi Octopus Balls inde på en klassisk indrettet japansk restaurant, hvor vi sad på gulvet og spiste. Aftenen endte med en bytur, på diverse barer.
Osaka, er Japans anden største by, men eftersom den er relativt ny og det der var gammelt, stort set var bombet synder og sammen i II. verdenskrig, så var byen ikke helt så spænende. Mange turister og sjov mad, men meget mere var der heller ikke.
Næste dag, checkede vi ud klokken 10 og med lidt tømmermænd, tog vi metroen fra vores guesthouse til Osakas hovedbanegård, hvor vi sprang på toget til Koyasan. Til dem der ikke ved det så er Koyasan, den vigtigste og helligste by for Shingon buddhisterne, hvor også deres vigtigste "profet" er bleven begravet i 800-tallet, Kobu Daishi. Vi tog toget til Koyasan, netop af den grund at der den 13. august, hvert år tændes over 100.000 lys, til minde for de døde, til det de kalder Obon festival, som er en national helligdag. Sammen med nogle andre turister begiver vi os ned på den meget hellige Kii halvø, som både er vigtig indenfor Shinto og Shingon buddhismen. Det er også en del af buddhisternes religiøse praksis at besøge halvøen, hvor der også findes mange pilgrimsruter. Ankommet til Koyasan station efter at have skiftet tog, pga. et jordskred der skete i juni måned. Manglede vi kun at tage en af Japans stejleste kabelbaner op til byen. Ankommet til byen, der har over 100 templer, som er ret mange i forhold til dens indbyggertal på knap 3000 indbyggere. I byen havde vi booket en overnatning på et af templerne, hvor vi boede i traditionelle værelser, som blev bestyret af munke, som stadig brugte templet til religiøse ritualer. Vi smed takserne og med sultne maver, kæmpede vi os igennem de små gader i byen og finder til sidst en lille lokal restaurant, hvor der sidder mange japanere inde og vi tænker det er lige os. Vi bestiller 3 gange curry, som de overraskende nok er lidt glade for i Japan. Og den gamle mutter der havde stået for maden i et lille køkken, havde søreme styr på at lave en lækker omgang beef curry med ris. Vi fik en cola dertil og så lidt baseball på et meget lille kassefjernsyn og gik glade derfra igen. Med batterierne tanket op igen, så vi en meget hellig samling af templer, hvor en del af Shingon buddhismens ritualer udføres. Her så vi også et træ som siges at være plantet af Kobo Daishi ham selv. Efter at han havde været i Kina og havde lært om Shingon buddhismen, fandt han et lille frø fra et nåletræ, hvorpå der sad tre nåle. Han kastede det hele vejen fra Kina til Japan og det blev hans mission at finde netop dette træ når han vendte hjem til Japan, for hvor end dette træ ville gro, skulle blive til Shingon buddhisternes aller helligste sted. Det siges så at han fandt træet her i Koyasan, hvorefter han startede med at opbygge et tempel lige ved siden af. Om denne historie så var sand deeeeeet vidste vi ikke helt om vi troede på. Men alligevel var der et par små ældre damer, der ledte efter frø med tre nåle på, da det skulle bringe lykke og visdom i ens liv. Og det lykkedes da også Kristian at finde et lidt vissent frø:)
Om aftenen bevægede vi os ned til den hellige gravplads Oku No In. Som er det sted hvor Kobo Daishis mausoleum befinder sig. Faktisk så tror Shingon buddhisterne ikke på at Kobo Daishi er død, men at han blot er i en evig meditation, hvilket han gør for at skåne menneskeheden og faktisk gør det muligt for menneskeheden at leve i fred og ro. Tak Kobo Daishi.
Da vi kom ind på gravstedet, stod der flere hundrede folk i kø for at komme ind, men det viste sig at man bare kunne gå ind, men folk stod i kø for at få udleveret stearinlys. Da klokken blev 18, startede udleveringen og folk gik lystigt ind og fik en masse staerinlys (det gjorde vi også) og gik op ad den 2-3km lange sti, op til Kobo Daishis mausoleum, hvor de hen ad vejen tændte lysene og prikkede dem ned i noget flamingo overtrukket med staniol på vejen. Så i kan selv forestille jer at der ved mørkets frembrud og over 100.000 lys tændt, så ret så flot ud inde på gravstedet, når man gik hen ad den oplyste sti. Gravstedet er desuden meget gammelt, så mange af gravene havde en lidt slidt tilstand og mos groede overalt, men dette gav den dens hel egen charme på den gode måde.
Det var en meget unik oplevelse og man følte sig lidt forbundet med den Japansk/budhistiske kultur, hvilket var ret fedt at prøve. Da man nærmede sig mausoleum, blev det så helligt at man hverken måtte spise eller tage billeder.
Resten af aftenen foregik på en kinesisk restaurant, som var en af de sidste spisesteder da stadig havde åben. Og med maverne fyldte igen gik vi hjem og i seng.
Vi stod tidligt op næste morgen, for at være præcis 6:30, for at være med til en buddhistisk morgenbønd. Da vi gik ned, til der hvor bønden blev udført, skulle vi tage skoene af for at side på tatami gulvene. Her sammen med et par andre turister og en lokal familie, hørte vi på en halvtimes sang, som nærmere var brølen. Der skulle forestille sig at være bønder og respekt til munkene der i en halvtime kunne blive ved i samme lydstyrke hele vejen igennem. Til sidst i seancen fik den lokale familie overrakt en masse håndskrevne breve fra munken, hvorefter de enkeltvis knælede foran det der svarer til et alter og bedte så til buddha. Meget spændene at være med i, men efter det sluttede skyndte vi os alligevel op i seng igen og fik da lige en time mere på øjet inden vi stod op igen.
Resten af dagen brugte vi på at se Kobo Daishis tempel han havde bygget, da han fandt træet og så gik vi også en kort tur hen ad en af de mange pilgrimsruter, men vi fandt ud af at det nok ikke var så mange der brugte dem siden de var groet til og samtidig mødte vi heller ingen på vejen. Så efter et par vellykkede dage i Koyasan, gik turen nu videre til Kobe.
Kommentarer