Vasketøj og vandretur

 Dag 25

Vi sov godt på vores spartanske værelse. Måske hørte vi en imam brøle fra en fjern minaret, men hans kalden blev hurtigt udvisket af vores drømme og først klokken halv 8 var vi klar til at stå ud af fjerene og tage dagens første, kolde brusebad. Der var ikke lagt håndklæder frem til os, da vi kom i går, og jeg gik ned for at spørge om vi kunne få to. Det skulle den unge pige lige undersøge, og hun kom kort tid efter tilbage med ét håndklæde… det var hvad der var, og så var det jo om at komme først i bad. 

Der er ikke mange dikkedarer her på værelset, men der er dog et tørrestativ og da jeg havde et par ting, som jeg gerne ville vaske inden vi skal sejle, så tænkte jeg, at det da skulle afprøves. Men nu er spørgsmålet så, hvordan man vasker tøj, når der ingen prop er i håndvasken og heller ingen balje eller spand… men nød lærer jo nøgen kvinde at spinde og jeg fandt en stor “Drybag” frem, som jeg havde lånt af Lone, og den hældte jeg vand og sæbe i, dernæst kom tøjet i og så blev posen lukket og rystet rigtig godt så vand og sæbe kunne udrette mirakler – jeg lod så posen står en halvtimes tid, rystede den igen, hældte vandet ud, det nu havde fået en mørk farve… og fyldte rent vand i sækken så sæben blev skyllet ud. Så blev der vredet og tilsidst blev tøjet hængt op og er nu blevet tørt og rent! Endnu en klimavenlig og vandbesparende foranstaltning.

Peter havde udset sig en tur på den halvø, hvor vi bor i den sydlige ende, så vi kunne få en flot udsigt over bugten med de mange øer. Han havde vist mig nogle billeder fra toppen, og min eneste betingelse var, at vi ikke skulle gå mellem kl. 12 og 15 pga varmen. Derfor marcherede vi afsted efter en let morgenmad og fik købt 1,5 liter vand og en pakke af de kiks vi har købt næsten hver dag siden vi kom – Roma, en tør kokoskiks, som er god at have med som back up. Det ville der også senere vise sig at blive brug for! Vi drejede fra hovedvejen en god kilometer fra vores hotel og så gik det ellers lidt opad indtil vi mødte tre køer, som tilsyneladende ikke var vant til at møde vandrere og derfor løb afsted op i noget buskads. Vi kune på vores højre side se Komodo Airport, som den lokale lufthavn hedder her, og vi stoppede op ved et udsigtspunkt lige ud til landingsbanen og med en fin udsigt, hvor vi dog opdagede at det var den indre bugt vi så ud på, og der var derfor en række bjerge/bakker, der spærrede for den helt store udsigt. Efter at have holdt en lille pause og set et fly lande, gik vi videre over mod de næste højdedrag. Det viste sig, at der ikke var nogen rigtig sti og vi kunne se vejen langt nede, men vi fik os viklet igennem noget viltert buskads og fulgte et kospor (kunne vi se på efterladenskaberne). Endelig kom vi til et fantastisk smuk spot, hvor vi kunne se langt ud over en masse øer og et turkisblåt hav. Her sad vi lidt og drak vand og sundede os, og lavede så en plan for, hvordan vi kom ned på vejen, der nu virkede endnu længere væk. Vi skumsvedte og vandet løb ned af os begge – den flaske vand vi havde købt var blevet varm og kun 1/3 var tilbage. Vi fortsatte i kosporet og der blev mere bart og mindre buskads. På et tidspunkt så vi nogle andre mennesker stå på en top og vi tænkte, at vi måtte prøve at kommer derover, da der sandsynligvis ville være en sti ned derfra. Men ak, det var umuligt, så vi blev enige om, at siksakke ned af bjerget og så håbe på, at der ikke gemte sig slanger i det høje græs. 

Selvfølgelig lykkedes det os at komme ned og vi trængte nu gevaldigt til en pause inden vi kunne fortsætte. Peters trøje kunne vrides og han tog den af for at køle lidt ned. Vi delte det sidste vand og et par kiks og så fortsatte vi ind mod byen-på asfaltvejen-og inden længe kom vi til en kiosk hvor vi resolut gik ind og købte en stor, kold flaske vand, en cola og en icete. Vi kunne godt mærke, at vi havde været pressede, havde tæret på reserverne og skulle have haft mere vand med, men heldigvis gik det jo.

Inde i byen fik vi frokost og endnu mere at drikke inden vi gik hjemad til hotellet, hvor vi ankom ved 15-tiden! Altså havde vi igen gået i den varmeste tid, men så var det til gengæld også fantastisk at få et koldt brusebad (håndklædet var blevet tørt i mellemtiden) og drikke noget vand og så åbne den pose chips vi havde købt til deling lige indtil jeg fandt ud af, at det var med tang og ikke salt…Øv!

Resten af dagen kiggede vi lidt videre på vores tur. Vi har nu næsten fået styr på sidste del af Indonesien og begynder at kigge frem mod Philippinerne.

På onsdag har vi booket en sejltur over 4 dage (3 nætter) som tager os til Lombok med stop på forskellige øer og mulighed for vandre- og snorkelture blandt andet Komodo.

Aftensmaden indtog vi på en halvlokal restaurant, der reklamerede med 100% non halal – de serverede nemlig kun gris :-)