Slinger i valsen

Dag 13

 

Med bange anelser gik vi til vores sidste morgenmad på Marios place, gårdsdagens oplevelse med kogte fisk og kasavarod rumsterede endnu i baghovedet. Vi havde dog bekymret os uden grund, for ingen af de 2 spiser var at finde på menuen. I stedet fik vi papaya, banan, omelet samt æbler.  Ibetragtning af hvor mange lækre bananarter der findes er det trist at tænke tilbage på den der var på menuen i dag, den var kun marginalt bedre end kasavaen, og for Solveig ledte den tankerne hen på en for lidt kogt kartoffel. Vi blev det mætte, og det var godt det samme, for vi havde en anstrengende tur foran os. Adara er som tidligere nævnt ikke tilgængelig ad nogen vej, og skal man gå hele vejen mellem Adara og Beloi er strækningen på lidt over 10 kilometer. Atauro er bjergrig, og selvom stien er lagt så de største stigninger undgås er der alligevel små 400 højdemeter involveret. Vi fik sagt farvel til personalet, og den vildt flinke tysker, og så var vi ellers på vej. Første etape blev strand etapen, små 3 kilometer langs det smukke blå hav på øens vestlige side er der inden man ved et lille blåt skilt skal dreje ind i landet. Kort tid efter startede klatre etapen, det svære stykke er ikke så langt, men uden begge hænder på klippen går det ikke. Vi nød godt af den tidlige start, for efterhånden som solen steg på himlen mærkede vi varmen. Kort efter klatreetapen trådte Solveig forkert på en sted, og på trods af et ihærdigt forsøg på at holde balancen tog inertien i rygsækken magten og hun faldt ned på nogle skarpe klipper. Heldigvis var det kun overfladiske skrammer der afslørede styrtet, men en lidt skræmmende oplevelse var det nu alligevel. I den lille landsby Arlo fandt vi vejen mod Beloi, og efter 2 timers vandring var vi nået tilstedet hvor vi startede dag vi gik turen mod Adara. Her begyndte Eskild at synes vi havde gået nok, og så var gode råd dyre. Vi havde jo ikke rigtigt andre muligheder end at fortsætte, men der var stadig langt til Beloi. Heldigvis viste Solveig sig at være i besiddelse af store pædagogiske evner, hun og Eskild gik resten af turen sammen, mens de skiftedes til at digte løs på en fantastisk historie om Bonita og Sixtus. Tricket virkede, og Eskild gik resten af turen uden brok. Vi ankom til Beloi efter 3 en halv times vandring, og som det allerførste købte vi en kold drik i den lille primitive butik. Herefter gik vi til Estevao hvor vi havde bestilt frokost, og hvor vi jo også havde fået lov til at have vores bagage opmagasineret mens vi var i Adara. Vi fik takket Estevao for de gode oplevelser, og fordihan var gået med os til Adara, han mente nu ikke det var så vildt, det havdejo kun taget ham 1 time og 40 minutter at gå tilbageturen! Det rystede os lidt, godt nok gik han uden bagage, men han gik turen i middagsheden. 

 

Efter frokosten gik vi med al bagagen til Barrys place, hvor vores sidste overnatning på Atauro skal være. Vi blev indlogeret i en kæmpe hytte, og tjekkede så stedet ud. Håndvasken er lavet af en kæmpe muslingeskal, der er også her en gryde med huller i i stedet foren bruser, og der er et bilbatteri på toilettet. Stedet tiltaler os meget, skiltet til swimmingpoolen viser direkte ud i havet, der når der er højvande starter 2 meter udenfor hegnet. Stedet arrangerer snorkelture, og vi fik booket en båd til kl. 16

Turen var en kæmpe oplevelse, revet er intakt, og der var vildt mange fisk og farverige koraller, vi fik også set en gigantisk musling. En helt igennem fantastisk oplevelse, endda til spotpris, kun 12 dollars kostede turen ud på revet.

 

Aftensmaden var buffet, der var ikke vildt meget at vælge imellem, men det der var smagte godt. Denne aften var der under 15 gæster på Barrys place, og det er nok et af problemerne, der kommer simpelthen ikke nok gæster på trods af øens enorme potentiale. Der var en del (5) australiere, en kineser, en ubestemmelig, os 4 samt endnu et yngre tysk par. Det viste sig at den tyske kvinde arbejdede for verdensbanken og var udstationeret i Dili, vildt nok. Dagen blev fsluttet med det obligatoriske spil UNO, kortene er nu både ulækre og slidte, så Lone har lovet Eskild et nyt spil når de kommer hjem.