Fra A til B over C

Dag 34


Vi har i dag fejret vores debut med de indonesiske jernbaner. Vi skulle med toget kl.7 om morgenen, og på maps.me kan vi se at turen i luftlinje er på 446 kilometer. Vi har naturligvis forståelse for at terræn hensyn vejer tungt når  anlægger sporene, og at man også tager hensyn til hvilke befolkningscentre der skal serviceres. Nu står budskabet jo nok klart for de fleste at turen ikke vil foregå med shinkanse fart. Vi kan således se frem til en rejse på ikke mindre end 13 timer og 13 minutter, hvilket gør at toget bevæger sig fremad mod målet med en gennemsnitsfart på 34 kilometer i timen, hvilket går det til en værdig konkurrent til de busser vi ellers har benyttet. Prisen er derimod i verdensklasse, vi er kommet af med mindre end 200000 Rupiah tilsammen, og der bliver endda serveret mad og drikke i toget. Udsigten ud af vinduerne er smuk, hvilket vi havde regnet med, der er aircondiotion selv her på økonomiklassen, hvilket vi ikke havde regnet med 




Turen startede ved Bantuwangi station, dem er der nu flere af, men vi startede hvor toget startede, nemlig ved stationen tæt på havnen. Ruten gik over byen Surebaya, og kigger man på et kort over det østlige indonesien kan man se at den dermed sket ikke går den lige linje mellem Banyuwangi og Yogyakarta, der i øvrigt var togets endestation.. Solveig havde ikke den bedste dag på turen, og måtte kaste op adskillige gange på turens første del. Det gjorde det  naturligvis heller ikke bedre at toget var fyldt op. Vi havde fået billetter fået 3 personers sæde, hvilket var lidt øv for størrelsen af sædet var beregnet efter den indonesiske gennemsnits bagdel, og der falder vi ligesom lidt udenfor. Vi sad derfor ikke videre behageligt. Vores medpassagerer skiftede i løbet af turen, vi startede med en amerikansk familie der var emigreret til New Zealand, siden fulgte indonesiske kvinder. 

Forplejningen i toget blev varetaget af et par yndigt klædte kvinder, der med jævne mellemrum kom kørende med en lille vogn hvorpå de havde både vådt og tørt. Peter fik prøvet lidt af hvert, mens Solveig holdt sig til Icetea. 

Fremme i Yogyakarta tilbagelagde vi 1 kilometer til fods inden vi kunne tjekke ind på vores hotel, der byder på både varmt og koldt vand, men mangler en håndvask.

mærkelige strukturer var synlige i mange landbyer i det østlige Java. det ligner jo fuglehuse på lange stænger



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere