Fra A til B over C
Vi har i dag fejret vores debut med de indonesiske jernbaner. Vi skulle med toget kl.7 om morgenen, og på maps.me kan vi se at turen i luftlinje er på 446 kilometer. Vi har naturligvis forståelse for at terræn hensyn vejer tungt når anlægger sporene, og at man også tager hensyn til hvilke befolkningscentre der skal serviceres. Nu står budskabet jo nok klart for de fleste at turen ikke vil foregå med shinkanse fart. Vi kan således se frem til en rejse på ikke mindre end 13 timer og 13 minutter, hvilket gør at toget bevæger sig fremad mod målet med en gennemsnitsfart på 34 kilometer i timen, hvilket går det til en værdig konkurrent til de busser vi ellers har benyttet. Prisen er derimod i verdensklasse, vi er kommet af med mindre end 200000 Rupiah tilsammen, og der bliver endda serveret mad og drikke i toget. Udsigten ud af vinduerne er smuk, hvilket vi havde regnet med, der er aircondiotion selv her på økonomiklassen, hvilket vi ikke havde regnet med
Turen startede ved Bantuwangi station, dem er der nu flere af, men vi startede hvor toget startede, nemlig ved stationen tæt på havnen. Ruten gik over byen Surebaya, og kigger man på et kort over det østlige indonesien kan man se at den dermed sket ikke går den lige linje mellem Banyuwangi og Yogyakarta, der i øvrigt var togets endestation.. Solveig havde ikke den bedste dag på turen, og måtte kaste op adskillige gange på turens første del. Det gjorde det naturligvis heller ikke bedre at toget var fyldt op. Vi havde fået billetter fået 3 personers sæde, hvilket var lidt øv for størrelsen af sædet var beregnet efter den indonesiske gennemsnits bagdel, og der falder vi ligesom lidt udenfor. Vi sad derfor ikke videre behageligt. Vores medpassagerer skiftede i løbet af turen, vi startede med en amerikansk familie der var emigreret til New Zealand, siden fulgte indonesiske kvinder.
Forplejningen i toget blev varetaget af et par yndigt klædte kvinder, der med jævne mellemrum kom kørende med en lille vogn hvorpå de havde både vådt og tørt. Peter fik prøvet lidt af hvert, mens Solveig holdt sig til Icetea.
Fremme i Yogyakarta tilbagelagde vi 1 kilometer til fods inden vi kunne tjekke ind på vores hotel, der byder på både varmt og koldt vand, men mangler en håndvask.
mærkelige strukturer var synlige i mange landbyer i det østlige Java. det ligner jo fuglehuse på lange stænger
Kommentarer