I paradis spiser de fisk

Dag 12

Efter at have set nattehimlen og fundet Sydkorset, gik vi til ro. Det var mørkt og kun vinden og bølgernes brusen ledsagede os ind i drømmeland. Der var ikke så mange fremmedartede dyrelyde som på det forrige sted, men til gengæld så var der vind for alle pengene især i stød, så det ruskede i væggene og raslede i palmebladene og man var bange for at få sand i øjnene selvom man lå i sin seng. Da klokken blev syv hørte vi de første stemmer nærme sig terrassen og skramle med kopper som indikation på, at der nok snart var morgenmad. Uret er blevet hængt på et søm i hytten og telefonen pakket ned i tasken, for der er ingen telefonforbindelse til omverdenen herude. Vi forsøger på bedste vis at tilpasse os til denne livsstil, og det falder os ikke svært. Men på den anden side ville det nok være svært at forstille sig, at man skulle bo permanent her. Lone tror hun ville kede sig, hvis hun skulle bo herude en uge, det kunne Peter og jeg derimod godt forestille os. Der bor et yngre tysk par her, som skal være her en uge. De har rejst rundt i 1,5 år og ved ikke, hvornår deres rejse slutter… 

Der bor 24 familier i den lille landsby hvor vores “hostel” ligger og børnene starter i skole med 7 år, de har så en times gåtur foran sig for at komme i skole i nabolandsbyen – Peter og jeg gik et stykke af vejen i hede og på en sti, der ikke ville være værdig at sende et barn ud på i vores del af verden. De går så i skole til klokken 12 og derefter går de så en time tilbage igen, hvor de så skal hjælpe forældrene med husligt arbejde, men der bliver også tid til at svømme og bygge sandgrotter på stranden eller spille fodbold. Der er absolut ingen afhængighed af elektronik her.

Morgenmaden bestod af kassavarod som var flækket og kogt samt dampede fisk og nogle doughnuts uden sukker. En interessant oplevelse, som Peter i hvert fald ikke behøver prøve igen.

Efter morgenmaden var havet blevet forholdsvist roligt og Peter og jeg tog vores badetøj og snorkelmasker på og begav os ud til bøjen, der markerede slutningen af koralrevet. Derude var der masser af fisk i alle mulige farver og faconer inden vi kom mod den lodrette kløft, der markerede starten på intetheden. Det var virkelig en stor oplevelse. Turen tilbage var hård, for der skulle svømmes mod strømmen, men når bølgerne kom bagfra kunne vi få et ordentligt skub så det lykkedes os fint at komme retur.

Efter tørreprocessen i solen gik vi en tur langs stranden, hvor vi fandt flere skaller til samlingen og ikke mindst fandt Eskild en “skal” fra en krebs i mange farver og med lange følehorn. Den skulle absolut foreviges på et billede, men det var også lidt af en krabat. 

Efter frokosten (flere fisk) snorklede Peter og Lone en tur men Eskild og jeg badede og især morede os med at hoppe i de store bølger.

Resten af eftermiddagen foregik i slowmotion i hængekøjen, på sengen, langs stranden og ikke mindst utallige spil Uno. Nu glæder vi os til aftensmaden efter solnedgangen, og vi gætter på, at det bliver…. Flere fisk J