En prøvesmag på det gamle Japan

 Ankommet i Nagano om aftenen efter en hård vandretur og knurrende maver, vælger vi at gå de 1,5km hen til vores backpacker hostel, som skulle vise sig at være op ad bakke næsten hele vejen. Og med 20 km i skoene den dag, var det jo en smal sag for os. Vi ankommer ved 1166 Backpapers og bliver taget imod mega flinke Hokariko (tror jeg hun hed), en middelaldrende tidligere lærerinde, som havde forelsket sig i at lære nye mennesker at kende og tydeligvis gerne ville forbedre hendes engelsk, som hun også havde brug for:)

Med lidt pegen frem og tilbage og nogle lidt utydelige engelske ord, får vi checket ind på hostelet badet i sved, eftersom gåturen havde trukket hårdt på svedkirtlerne. Efter vi havde smidt taskerne og redet vores korte futonsenge, begav vi os ned ad trapperne, for at spørge om hun kunne anbefale os et godt sted at få en bid mad. 

Det kunne Hokariko heldigvis godt og hun ledte os hen til et meget lokalt ramen sted, hvor nudlerne blev lavet i hånden, friske lige foran snuden på os. Vi sætter os ned i ved bordet i enden af restauranten, hvor den ældre ramenherre, netop havde siddet med føderne op på stolen og læst sin avis. Hurtigt får han basket sine ben ned, da vi går ind ad døren, sætter sit hårnet på hovedet og går igang med at lave ramen og gyozaer til os. Midt under måltidet får vi besøg af en noget større kakerlak, der heldigvis ikke gør noget ved os og kravler hen i et hjørne. 

Hans ramen var nogle af de bedste vi havde fået indtil videre og vi var så glade for bøde manden og maden, at vi fik taget et bilede med ham og svor at vi ville komme tilbage næste dag igen.

Næste morgen, havde vi besluttet os for at tage hen til Snow Monkey Park, som lå lidt udenfor byen og krævede både tog, bus og en 1,9km gåtur for at nå stedet. De lidt isolerede sted, lå gemt inde i en skov, hvor også en ældre onsen villa befandt sig, hvor man kunne booke en overnatning og bade i den naturlige onsen kilde (onsen = varm vand kilde). Eftersom vi allerede havde besøgt en onsen, ville vi meget gerne gøre det igen, bl.a. fordi aberne er kendt for at tage et bad sammen med en. Dog lukkede badet klokken 16 og aber var der ikke mange af lige der. 

Vi gik ind i parken og straks, som vi kom rundt om hjørnet efter at have vist biletter, sider den første japanske macaque abe og kigger på os, (bliver også kaldet snow monkeys). Måske har i allerede set billeder af aber, der om vinteren bader i de varme kilder, mens sneen langst ligger et lille lag af sne på abernes hoveder. Hvis i har det, så er det selv samme sted som vi befandt os. Man skulle tro at det kun var om vinteren at aberne ville bade i kilderne, eftersom varmen er et godt tilflugtssted for de mange minusgrader, der kan være her om vinteren. Men nej. Det eneste det krævede for aberne at hoppe i vandet, var den flinke medarbejder, der strøgede nogle korn ned i vandet og med lidt tøven hoppede der en abe i, som senere skulle vise sig at være "the boss", som medarbejderen fortalte os. 

Som det eneste kendte sted i verden, hvor aber bader i varme kilder, så vi "the boss", dykke ned på bunden for at samle de små korn op med hånden, hvilket var en noget sjov oplevelse. 

Mange turister var der heller ikke, men heldigvis så mange aber, der fes få centimeter fra en selv og mod alt forventning var de meget ligeglade med os og prøvede ikke at stjæle noget fra os. Vi blev enige om at det måtte være fordi det var japanske aber og ligesom japanerne var godt opdragede og høflige.

Om aftenen tog vi på et onsen lidt væk fra vores hostel, som havde både CO2 bad, saune med mænd der kom ind og viftede varmen rundt med store vifter, mens der blev vist baseball på fjernsynet inde i saunaen, udendørsbade, massage bade og isbad. Der blev ikke sparet på noget og entree plus håndklæde til 7€, så kunne man ikke klage. 

Næste morgen bød dagen kun på en lille opdagelsestur til de lokale bageri, hvor vi fik morgenmad og senere til det gamle Zenko-ji tempel, der lå på toppen af byen. 

Efter besøget til templet, hentede vi vores tasker og bevægede os hen til stationen, hvor vi tog toget til kystbyen Kanazawa. 

Ankommet i Kanazawa, gik vi hen med vores tasker til vores guesthouse, som vi skulle bo på og smed taskerne og fik lagt en cola i køleskabet. Derefter drog vi ud til byens "gamle" borg, Kanazawa Castle, som skulle vise sig at være fra 2001. Den originale borg var fra 1500-tallet, dog var den brændt ned sp mange gange i løbet af sin tid at man i midt 90´erne besluttede sig for at bygge to kæmpe beton klodser (plattenbau), som skulle skabe mange lejligheder til befolkningen. De blev da heldigvis revet ned og siden da begyndte restaurationen af den før i tiden enorme borg. Ikke meget var tilbage, men de havde formået at bygge den ene side op, dog så interiøret stadig meget nyt ud og vi blev enige om at borgen i Matsumoto, var noget mere autentisk.

Efter borgen tog vi i den kendte Kenrukuen Garden, som bliver betegnet som en af japans tre flotteste haver, hvilket vi kun kunne sige ja til. Flotte kringlede veje førte os igennem det traditionelle landskab, fyldt med stenskulpturer, vandløb og de kendte buede broer. Stedet var fantastisk og man kunne mærke den indre zen lagde sig i kroppen og man slappede fuldstændigt af og nød naturen.

Om aftenen tog vi ned til den længe ventede strand og hoppede for første gang i havvandet siden Ostseebad i Flensborg, som vi har badet flere gange i inden rejsen. Det japanske hav, som havet hed, krydser grænser med Nord- og Sydkorea, samt Rusland. Vandet var dejlig varmt, omkring de 27 grader og vi nød at hoppe rundt i bølgerne, der mindede lidt om vesterhavsbølgerne, men dog ikke helt så store. Og kunne slet ikke slå de gode tider, hvor bedstefar og jeg kæmpede for ikke at blive væltet om kuld af de høje bølger.

Næste dag, blev vi enige om bare at tage en rolig dag, hvor vi oplevede byen i de 37 grader som der var og med min nykøbte svedklud og et par japanske kølegadgets, som vi har købt, kunne vi netop lige kæmpe os igennem varmen. 

Vi fik sent Bjarne til frisør efter et længeventet klip og med ny frisure og en dejlig nedkøling af airconditions, gik vi mod det gamle samurai distrekt, Nagamachi. Hvor man gratis kunne komme ind i de traditionelle huse og se hvordan samuraierne boede dengang. De meget flotte Tatami (risstråsgulve), og de flotte træbeklædninger, gav de indtryk at samuraierne har haft det meget godt, så længe de ikke var i krig. Meget spændene oplevelse, hvor man blev suget ind i den japanske fortid. Efter at have gået lidt rundt i byen, gik vi ud til et andet distrikt ved navn Higashiyama, som var her, hvor de rige i sin tid, gik hen for at drikke te. De storre toetagers træhuse, gav indtrykket af en rig fortid og eftersom byen også blev kaldet for gold leaf city, på grund af deres store produktion af bladguld kunne man heller ikke forvente andet. 

Og selvfølgelig skulle vi da lige ind på et af de to tehuse, der stadig serverede te for gæster. Vi endte med at købe et set, hvilket bestod af en matchatee, toppet af med lidt bladguld og en noget svampet dessert kugle. Matchateen, var okay, ikke lige helt mig, vist heller ikke de andre, men den var fin nok. Og efter vi havde hygget lidt med vores svedige og stinkende føder i den flotte tesal (man skulle tage skoende af). Fik vi lov til at gå en tur rundt i tehuset og se de forskellige rum, hvor de rige i sin tid fik serveret deres te og hyggede sig. Igen blev der ikke sparet på guldet, eftersom de havde the golden tearoom, som var beklædt med guld fra loft til gulv.

Efter endnu et spring tilbage i fortiden, sluttede vi af med en frokost på et bryghus og begav os tilbage på hostelet, hvor der lige var tid til at facetime mor og far inden vi hoppede ned til stranden, med nogle øl i hånden og så solnedgangen over det japanske hav. Sikke romantisk.

Nu er vi på vej mod Japans gamle hovedstad Kyoto, og vi kører med Thunderbird Express toget som ankommer om ca. en halv time. Vi glæder os meget til endnu engang at opleve det gamle Japan, da det giver et indblik i deres til nogle tider lidt underlige kultur, som stadig idag har præg af fortiden.

Vi ses:)