Stranddag

 Dag 26



Ovenpå en varm dag i går valgte vi at tage den helt med ro i dag. Vi snakkede om at tage en taxa ud til en strand og så bade. Vi nullerede lidt længe rundt, vaskede mere tøj, lagde billeder over på harddisken og læste og inde vi så os om var klokken blevet 10 og vi pakkede strandtaskerne og gik op mod vejen. Megen vi kiggede på hinanden da den føste bil rullede op på siden af os og spurgte om vi havde brug for transport; "No thanks" svarede vi i kor og så kan I jo ok godt gætte at vi ankom svedige frem til stranden der lå 3,5 km fra vores hotel. Vi startede med en iskold formiddagsbajer, og da den var drukket kastede vi os ud i bølgen blå eller i hvert fald det meget blå vand, for bølger var der ingen af, og så må det gerne fortsætte når nu vi skal ud at sejle de næste dage. Vores dag gik med at bade, tørre, snakke og spise og da vi vendte tilbage til hotellet for at få et koldt brusebad var klokken næsten blevet 17 og havde trasket godt 8 km.

Til aftensmad ville vi tage pænt afsked med Flores og spise på den rigtig gode japanske restaurant igen, Peter have udset sig en pizza da vi var der sidst og den havde han snakket meget om i dag, så stor var skuffelsen dadet viste sig, at restauranten var lukket i dag på grund af et selskab... Øv foren nedtur, men sat i perspektiv til en indonesers hverdag, så var det altså ikke noget at pive over og vi fandt et andet godt sted, hvor vi fik forårsruller og stegt and og ris. Dagens vandreetape blev så lidt længere og endte på 11 km.

I morgen stævner vi ud fra havnen mod Lombok på en 4 dages sejltur.

Det er måske den lokale udgave at et paddelboard. Utroligt fartøj de stikker til søs på

Den ville arbejdstilsynet næppe være tilfreds med i Danmark, vi har, utroligt nok, stadig tilgode at se den første ulykke hernede
så er der rejechips på vej til de store resorts nord for byen. Utroligt at hun kan se noget som helst


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere