Scooter, høns og brusebad

 Dag 22

Vi havde spurgt Maria, vores vært, om hun kunne hjælpe med at finde en bus til Ruteng. Det kunne hun godt, efter hun havde forstået at vi ikke ville have en chauffør eller en delt taxi. Hun sagde, at den ville være på vores homestay kl.  og at hun derfor anbefalede, at vi fik morgenmaden kl. 7.30. Kl.7.40 hvor morgenmaden næsten var klar lød der et højt dyt – jeg kiggede forskrækket op på Peter og udbrød:”det er sikkert bussen” Vi var i forvejen skeptiske ved, at en offentlig bus ville hente os på vores overnatningssted, så lå for enden af en blind vej – men søreme jo, det ville de da gerne, og det var såment bussen, der var klar til at tage os med. Vi kiggede på hinanden, og så kom Kristian (Marias mand) ud og snakkede med chaufføreren. Han vendte tilbage og sagde, at vi bare skulle spise morgenmaden og så ville bussen vente (sådan forstod vi det). Vi huggede maden i os og ti minutter senere var vi klar til at forlade Kristian Homestay. Vi havde rygsækkene klar, og jeg ville til at betale, men så spurgte Kristian lige, om vi ikke havde betalt online.Vi tjekkede Booking.com og det så sådan ud, og vi bad ham om at tjekke -han kunne også se, at det var betalt online. Vi takkede ham for hans ærlighed og gav lidt drikkepenge og ville til at sige farvel, men da var det vi fandt ud af, at bussen ikkehade ventet, men at vi derimod nu skulle bagpå hhv Marias og Kristians scootere for at blive kørt de ti km hen til stoppestedet i udkanten af byen. Okay, vi havde snakket meget om disse scootere og fundet ud af, at vi ikke var meget for at benytte dem og derfor bevidst havde valgt dem fra.Nu var der bare ikke noget at gøre, så på med den store rygsæk og bagpå scooteren! Uden hjelm gik det afsted og vi kom inden længe frem til bussen – vi var begge overraskede over, hvor fint det havde været at køre på dem, så måske vover vi os ud i det en anden gang, dog med hjelm!

Bussen var en minibus, og heldigvis var de to sæder lige inden for døren ledige, så der slog vi os ned. Der var ikke mange passagererne med endnu, men derimod en masse pakkenelliker så som sække med ris og bananplade, dunke, papkasser, men heldigvis blev der også plads til vores rygsække, så de ikke skulle på taget denne gang. Vi sad lidt og ventede og hørte pludselig en høne kagle. Vi kiggede på hinanden og kiggede så under et sæde bagved vores, hvor lyden kom fra, og ganske rigtigt sad der en høne og en hane under sædet. De skullealtså med på turen.

Fra Bajawa til Ruteng er der ca. 140 km og det tog os 5,5 time at tilbagelægge den afstand. Det gik op og ned og der var masser aftving – døren lige ved siden af os stod åben og sørgede for frisk lidt, hvilket var godt, taget i betragtning, at der blev røget i bussen -noget som er blev helt uvant i vores del af verden, og godt for det. Vi fik tiden til at gå med at snakke om den sidste del af Indonesien-turen og besluttede os for, at når vi kom til Ruteng, så ville vi finde noget frokost og bagefter gå lidt mere i planlægningsmodus, vejret skulle nemlig ikke være så godt i eftermiddag. Turen gik med at folk stod på og andre af der kom flere pakker til og andre blev afleveret, hønsene hørte vi stadig indimellem, de fulgte med os på hele turen. Vi havde et enkelt stop undervejs, og chaufføren var flink til at vise os med fagter, at der var spisepause så vi kunne komme ud og strække benene og få en kop kaffe. Da vi nærmede os byen, hvor vi skulle af opstod der en del snak som vi hurtigt fornemmede handlede om os og om, hvor vi skulle sættes af. Kristian havde sagt til chaufføren, at han skulle sætte os af så tæt på vores hotel som muligt, men ikke fortalt hvilket. Vi prøvede at vise på kortet hvor det lå og viste også navnet, men enten kunne man ikke læse et kort eller også manglede der briller. Vi fik dog vist det til en pige som kunne lidt engelsk og hun sagde en masse på indonesisk og pludselig var det som om, hele bussen var involveret og kom med deres besyv. Det endte med at vi bad om at blive sat af et sted, meget tæt på vores hostel så vi kunne gå resten af vejen. Alle i bussen smilte og vinkede til os, da vi gik ud og vi fik betalt de 2x45 kr. for turen.

Vi kom ind på vores Guesthouse og fik et stort dobbeltværelse med fælles bad, men sikke en luksus i forhold til det, vi kom fra. V har kun klatvasken os i 3 dage, så noget af det førstederskete efter vi havde fået lidt i skrutten var at finde rene underhylerne og sæben frem og så blev vi ellers skuret rene under en dejlig, var bruser – det var virkelig ét af dagens højdepunkter!

Resten af dagen gik med at gå ud til nogle nærliggende risterasser og “snakke” med nogle lokale – mister og miss er tilbage i byen. 

V fik også booket en chauffør til i morgen som tager os med ud på tur. Og så er resten af turen ved at tage form – mere herom senere når planerne er blevet endelige.