Farvel Tokyo og hej Mt. Fuji
Den sidste dag i Tokyo gik vi på sumojagt. Vores plan var at finde mindst en sumobryder og tage et billede sammen med ham. Vi vidste det ikke da vi gik ud af døren fra vores hotel om morgenen, men det skulle vise sig at vi havde heldet med os den dag. Jeg havde i forvejen researched om det var muligt at komme ind og se en sumoturnering, men desværre var sæsonen allerede slut på det tidspunkt. Vi tager altså ud til det berygtede Ryoguku kvarter, hvor de fleste sumobrydere opholder sig. Det er også her at det nationale stadion for sumobrydning befinder sig. Vi tager her ud om morgenen i håbet iom at finde en morgentræning, hvor vi lige kan kigge ind i mellem sprækken af døren, for at skimte synet af en sumobryder. Før vi vidste det befandt vi os ved siden af et træningssted og så heldige som vi var kom der to sumobrydere ud, der lige havde været til træning.
Vi får taget et billede med dem og er helt oppe at køre og føler at vi succesfuldt har fuldendt vores mission. Dog beslutter vi os lige for at tage forbi nationalstadionet, for måske kunne det jo være at man kunne komme ind og se det, selvom der ingen kampe var. Som vi nærmer os, kan vi se flere mennesker der går ind ad den store indgang og vi undrer os om, der måske alligevel skulle ske noget spændene inde i den store arena. Som vi kommer nærmere, skal vi igennem et sikkerhedstjek, hvor vores taske bliver tjekket inden vi må komme ind.
Indenfor bliver vi mødt af en masse boder og mange børnefamilier og da vi tager første kig ind i den store arena, bliver vi direkte mødt af vores allerførste første sumokamp. Det skulle senere vise sig at det var en landsdækkende turnering for børn fra 11 til 12 årige.
Her sad vi og hyggede os, inde i det dejligt klimatiserede stadion med en vifte og en brochure, som vi havde fået af en sød ældre dame. Efter et stykke tid gik vi lidt længere ned mod det sted, hvor selve brydningen foregik og vi fik sat os i en lille firkantet kasse der var afmærket med metalstænger på vær side. De kørte nemlig ikke med stole som siddepladser, men derimod sad man på gulvet i sine afmærkede båse og selvfølgelig uden sko på. Efter et lille stykke tid kom der en dame hen til os og spurgte om vi var fra pressen og ville egentlig gerne have at vi flyttede os, men hun kunne ikke helt få sagt det, måske fordi hun troede hun ville virke uhøfligt, istedet prøvede hun at få os til at gå op til nogle af de ældre sumobrydere der observerede de små og sagde at vi bare kunne spørge om et billede. Vi forstod hendes signal og gik straks op for at tage billeder med de helt store drenge.
Alt i alt en vellykket dag, der sluttede med en tur op i 450m højde oppe i Tokyo Skytree, med udsigt over Tokyo.
Næste morgen blev noget bøvlet eftersom vi skulle finde ud af hvordan vores JR-Pass (togbillet) fungerede. Efter vi fandt ud af at komme igennem billetskranken, fandt vi det eneste morgenmadssted, hvor man kunne side ned og som nok også var det dyreste. Efter en god morgenmad, tog vi de 15kg på rykken og afsted det gik, hen til toget der skulle tage os et godt stykke henad til Mt. Fuji. I et dejligt koldt tog med wifi og god stemning kørte vi hen til Otsuki station, hvor det igen skulle vise sig at blive lidt bøvlet, da vores billet desværre ikke gjaldte til det sidste stykke ned til Kawaguchiko, som skulle være vores base de næste to dage.
Da vi endelig ankom, var klokken omkring 14 og nu skulle vi gå 1,4km hen til hotellet og det var samtidigt her, at vi fik det første glimt af Mount Fuji. Dog var der ingen sne på toppen og det ikoniske bjerg, virkede ikke helt som på de billeder vi havde set. Men alligevel kan man godt forstå, hvorfor så mange gerne vil se det næsten perfekt kegleformede bjerg. Det er flot!!!
Ankommet på hotellet, checker vi ind på en maskine, som fungerer fuldstændig automatisk, dog glemmer jeg at trække mit værelses kort ud (vi har to værelser), og bliver derfor nødt til at gå ned og få et nyt kort. Efter vi havde fået noget at spise valgte vi at bruge aftenen på at tage til det populære Chureito Pagoda, som har en fantastisk udsigt til bjerget.
Idag bød morgenen på en noget uvant morgenmad, med ris, suppe, nudler, tun, salat og croissant. Efter at have fået noget i maven tog vi op til en gondol, der tog os op til en lille bjergtop, med en flot udsigt over både Mount Fuji og den lokale sø Lake Kawaguchiko, som vi bor ret tæt på.
Lige nu (klokken 15), sidder vi og slapper lidt af og får ordnet nogle småting for de næste dages program og venter på at vi senere skal til Sake tasting på det lokale bryggeri.
Mange hilsner fra Japan, vi har det godt:)
Kommentarer