3 drenge fra Flensborg sluppet løs i Kyoto

Efter en 3 timer lang togtur ankom vi til Kyoto Central station. Vi smuttede hurtigt hen til vores hotel for at smide rygsækken og derefter at rulle ud i byen for at tjekke nogle seværdigheder af på listen. I varmen kæmpede vi os op igennem halvdelen byen for at se Kyoto Imperial Palace, hvilket ikke endte i en succes eftersom at de havde lukket mandag og tirsdag pga. renoveringsarbejde. Det er dog ingen udfordring for 3 gæve gutter som os, så vi besluttede os for at gå videre op igennem byen for at se nogle små lokale templer og skrin. Det var en meget rolig eftermiddag/aften, hvor vi sluttede af i bedste maner med at tage i Onsen. 

Veludhvilet efter en god nats søvn i en almindelig seng drager vi ud igennem Kyoto på ny. Vi starter med at besøge Kinkaku-ji, som er et tempel der ligger i den nordvestlige del af Kyoto. Templet, som er en del af Unescos site, var meget imponerende at se. De finde guldfacader på templet og den grønne og frodige omkringliggende zen-have var meget flotte i det ellers på den dag lidt overskyede Kyoto. Efter en tur igennem zen-haven omringet af de mange andre besøgende tog vi videre til næste stop, som var zen-haven Ryoan-ji.




Zen-haven Ryoan-Ji var meget imponerende, selvom der kunne argumenteres for, at denne var ret så kedelig. I bund og grunden var det 15 sten fordelt på det der svarede til en bred petanque bane. Det imponerende ved zen-haven var, at ligemeget hvor man befandt sig langs zen-haven kunne man aldrig se alle 15 sten. Hvad betydning og fortællingen bag dette er må man selv tænke sig til og fortolke.



Herefter gik det videre til næste stop som var Arashiyama Bamboo Grove. Ifølge diverse rejseguider er det en bucketlist ting at se i Kyoto, hvilket stemmer overens med at der var lige så mange mennesker på de smalle bambus passager, som der er på strøget en lørdag i sommerferien. Selvom det var meget flot at kigge på de flere meter høje bambus træer blev vi enige med os selv om, at det ikke var det helt store hit så vi smuttede videre efter en kort runde i bambus parken.


Vi gik videre op igennem en lille lokal by og ud af Kyoto. Vi skulle nemlig op og se Otagi Nenbutsu-Ji templet som lå et lille stykke uden for Kyoto. Templet, der var kendt for sine hundredevis af små håndlavede statuer med forskellige ansigtsudtryk, lå gemt på en skråning lige ved siden af landevejen. Man kunne bruge lang tid på at iagttage de mange små finurlige detaljer som der var på statuerne. Herefter gik turen ned af bjerget igen og hjem på værelset for at få et friskt bad. Drengene skulle nemlig i byen.








Dagens sidste punkt var som sagt pubcrawl. Vi startede med en alt alt alt for dyr øl på en lokal craftbeer bar, for herefter at smutte op på en rooftop bar i vores distrikt (Gion). Udsigten oppe fra tagterrassen var fænomenal og vi endte med at falde i snak med lokale såsom nogle fulde englænder og i sidste ende blive der største delen af aftenen inden vi skulle på club.

Sent i seng betyder dermed automatisk sent op dagen efter, men det slog os ikke ud og vi fik set de sidste af de seværdigheder vi ville se i byen.


(Skrevet af Kristian)


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Billede
Dag 21  Peter vågnede, rystende af kulde. Solveig derimod sov længe de sødes søvn. Forklaringen erat Solveig sov i sin flisjakke, mens Peter tænkte at tæppet og en AGF trøje måtte være nok. Det var det desværre ikke, så det var ikke verdens bedste nats søvn der blev ham til del. Vi skulle først mede Jeremy kl. 9.30, så vil havde god til efter morgenmaden kl. 8 Tiden brugte vi på at slappe af, selvom vi jo kun oplever og ser nye steder hele tiden trætter det alligevel med alle de nye indtryk der skal forarbejdes. Vi gik til aftalt tid hen til Cinnamon guesthouse, hvor det viste sig at ingen var forundrede over at Jeremy ikke var der til aftalt tid. Det gjorde os nu ikke så meget, vi blev af ejeren Johannes anvist en plads i solen, og så satte vi os ellers til at vente, mens vi kiggede på livet foran guesthouset. Nogle gæster tjekkede ud, andre ankom, chauffører cirklede rundt og holdt øje med potentielle kunder. Vi blev tiltalt af et par yngre netop ankomne kvinder, og i løbet af kort t
Læs mere

Ankommet til paradis

Billede
Efter et aflyst fly og en ombookning hen over Zürich, ankommer vi til Mauritius klokken 9:30. Med det samme som dørene i flyet åbnes kan vi mærke den tropiske varme. Noget smadrede efter en lang tur, går vi hen mod bagagen, hvor vi på vejen skal igennem sundhedstjek og paskontrol og med et stempel mere i passet, finder vi vores bagage. Efter at vi endelig havde fået penge, finder jeg (Christian) ud af at vores hotel er blevet afbestilt og med en lidt presset stemning får vi booket et nyt sted. Endelig afsted, finder vi en taxa der tager os til Blue Beryl Hotel, der ligge helt nede ved stranden på Blue Bay. Det er her det går op for os at vi er ankommet til selveste paradiset. Det lyseblå vand, den afslappede ø-stemning og frisk frugt på hvert gadehjørne, giver os et humørboost og ligesom vi har checket ind, flår vi tøjet af og får badetøjet på og straks ligger vi ved stranden.   Resten af dagen gik med at bade og sole sig på den dejlige strand inden vi gik hen for at købe ind.  Gåtur
Læs mere

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!

Billede
Vejrudsigten var lovende, så vi tog til Thale, hvor ungerne kunne komme i Hochseilgarten, mens Peter og Verner så ville begive sig ud på en anstrengende vandretur i Bodedalen. Denne går for at være Harzens svar på Grand Canyon, dog kun med 250 meter høje klippesider. Senere så vi selveste djævlens mur tæt ved Thale.
Læs mere