3 drenge fra Flensborg sluppet løs i Kyoto

Efter en 3 timer lang togtur ankom vi til Kyoto Central station. Vi smuttede hurtigt hen til vores hotel for at smide rygsækken og derefter at rulle ud i byen for at tjekke nogle seværdigheder af på listen. I varmen kæmpede vi os op igennem halvdelen byen for at se Kyoto Imperial Palace, hvilket ikke endte i en succes eftersom at de havde lukket mandag og tirsdag pga. renoveringsarbejde. Det er dog ingen udfordring for 3 gæve gutter som os, så vi besluttede os for at gå videre op igennem byen for at se nogle små lokale templer og skrin. Det var en meget rolig eftermiddag/aften, hvor vi sluttede af i bedste maner med at tage i Onsen. 

Veludhvilet efter en god nats søvn i en almindelig seng drager vi ud igennem Kyoto på ny. Vi starter med at besøge Kinkaku-ji, som er et tempel der ligger i den nordvestlige del af Kyoto. Templet, som er en del af Unescos site, var meget imponerende at se. De finde guldfacader på templet og den grønne og frodige omkringliggende zen-have var meget flotte i det ellers på den dag lidt overskyede Kyoto. Efter en tur igennem zen-haven omringet af de mange andre besøgende tog vi videre til næste stop, som var zen-haven Ryoan-ji.




Zen-haven Ryoan-Ji var meget imponerende, selvom der kunne argumenteres for, at denne var ret så kedelig. I bund og grunden var det 15 sten fordelt på det der svarede til en bred petanque bane. Det imponerende ved zen-haven var, at ligemeget hvor man befandt sig langs zen-haven kunne man aldrig se alle 15 sten. Hvad betydning og fortællingen bag dette er må man selv tænke sig til og fortolke.



Herefter gik det videre til næste stop som var Arashiyama Bamboo Grove. Ifølge diverse rejseguider er det en bucketlist ting at se i Kyoto, hvilket stemmer overens med at der var lige så mange mennesker på de smalle bambus passager, som der er på strøget en lørdag i sommerferien. Selvom det var meget flot at kigge på de flere meter høje bambus træer blev vi enige med os selv om, at det ikke var det helt store hit så vi smuttede videre efter en kort runde i bambus parken.


Vi gik videre op igennem en lille lokal by og ud af Kyoto. Vi skulle nemlig op og se Otagi Nenbutsu-Ji templet som lå et lille stykke uden for Kyoto. Templet, der var kendt for sine hundredevis af små håndlavede statuer med forskellige ansigtsudtryk, lå gemt på en skråning lige ved siden af landevejen. Man kunne bruge lang tid på at iagttage de mange små finurlige detaljer som der var på statuerne. Herefter gik turen ned af bjerget igen og hjem på værelset for at få et friskt bad. Drengene skulle nemlig i byen.








Dagens sidste punkt var som sagt pubcrawl. Vi startede med en alt alt alt for dyr øl på en lokal craftbeer bar, for herefter at smutte op på en rooftop bar i vores distrikt (Gion). Udsigten oppe fra tagterrassen var fænomenal og vi endte med at falde i snak med lokale såsom nogle fulde englænder og i sidste ende blive der største delen af aftenen inden vi skulle på club.

Sent i seng betyder dermed automatisk sent op dagen efter, men det slog os ikke ud og vi fik set de sidste af de seværdigheder vi ville se i byen.


(Skrevet af Kristian)


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!