Mister og Mother på tur

dag 32

Good Feeling i Banyuwangi bød på en god seng, god morgenmad, og koldt vand i bruseren. Det skal på ingen måde lyde som en kritik, for til prisen på 86 kroner er 2 ud af 3 parametre vildt flot. Toiletterne var endda også af de bedre slags, så vi herfra kan klart anbefale stedet. Noget mærkeligt kunne man få morgenmad fra kl. 9-12, og da vi vågnede ca. halv 7 kunne vi jo ligge og lægge lidt planer inden morgenmaden. Vi besluttede os til en vandre dag, først ville vi gå rundt i Banyuwangi efter morgenmaden, og når vi kom til Ijen ville vi allerede om eftermiddagen gå op for at se vulkansøen i dagslys. På gåturen rundt i Banyuwangi hilste vi på den halvdel af byens indbyggere vi ikke havde fået sagt goddag til aftenen forinden. Overalt blev vi mødt med høflig nysgerrighed, og vi gengældte naturligvis de mange smil og hilsener der blev sendt i vores retning. Det er næsten overvældende at blive mødt med så megen venlighed, og vi mindede atter hinanden om at tage lidt af venligheden overfor fremmede med hjem til de koldere himmelstrøg. Vi havde aftalt med vores sted oppe ved vulkanen at vi ville blive afhentet kl. 12, som altid var vi skeptiske, og vi regnede klippefast med at tiden ville bliver overskredet. Stor var overraskelsen derfor da vi kom tilbage fra gåturen halv tolv mødte chaufføren udenfor Good Feeling. Hurtigt fik vi gjort os helt klar, og så gik det ellers afsted mod Ijen, en af kun 2 vulkaner i verden der byder på blå ild om natten. Efter en god times kørsel kunne vi forlade bilen, og kunne med det samme konstatere at de 1900 højdemeter vi var kommet op gjorde vejret mærkbart køligere. Desværre kunne vi også se at vulkanerne i området fungerede ganske effektivt som sky fangere, men det fik os nu ikke til at afvige fra planen om at gå op og se. Vi startede med at rekognoscere området, og kom da også op til skranken hvor der kunne købes billetter, den var så desværre lukket. Vi forsatte op til bommen hbor man kommer ind i vulkan området, men ak, det var kun muligt at gå op mellem kl. 2 -12. Det var en bet, og pludselig erindrede vi en anmeldelse på booking.com hvor en person havde klaget lidt over at der ikke var andet at tage sig til i området end at gå op på vulkanen. Vi kan ved selvsyn give ham ret, vi har vandret rundt på må og få, og har næsten vendt hver en sted i området. En overgang troede vi at vi var så heldige at skyerne ville forsvinde, et bjerg var i hvert fald frit, men så trak det for igen. Vi har dog så haft tid til at få booket en guide, vi har også provianteret, samt spist både frokost og aftensmad på et par af de utallige Warunger der ligger heroppe. Vi er tilbage til store imponerende menukort, men hvor den hårde sandhed er at kun enkelte retter kan levered. Det er således blevet til klassikerne Nasi goreng, samt Soto Ayam, begge i den gode ende af smagsskalaen. Som afslutning på dagen fik vi booket gasmasker til vulkanturen, det bliver en spændende dag vi ser frem til, så det er måske godt nk at vi allerede skalmødes med vores guide kl. 1.30 i nat.

Overskriften hentyder til det vi bliver kaldt når vi bevæger os rundt. Det er givetvis ment anerkendende at mange kalder Solveig for mother, men der er nu lidt mere stil over Mister synes vi.