Ankommet til Filippinerne

Dag 39




Vi havde lidt af en dag. Flyet fra Jakarta mod Manila lettede lidt senere end planlagt, så vi kom først afsted kvart over kl. 1. Det var vi nu ganske tilfredse med, for vi have efter planen 8 timer i Manilas lufthavn til at komme igennem immigrationen, finde vores bagage, samt skifte terminal. Det tænkte vi ville være mere end nok, så at vi kom en halv time senere ville nok bare være en fordel. Flyet med filippinernes flyselskab var af ældre dato uden entertainment, men maden var god, og vi ville alligevel helst forsøge at sove så meget som muligt. I Manila var solen netop stået op da vi landede, og alligevel var temperaturen 28 grader. Vi kunne derfor glæde os over airconditionen virkede efter hensigten og vi skyndte os hen til immigrationen. Her var der ingen kø overhovedet, og vi kom igennem helt uden problemer. Bagagen fandt vi også med det samme, og det heller ikke svært at finde bussen til indenrigsterminalen. Vi måtte dog vente lidt iden den kørte, men ikke noget der for alvor slog tid ihjel. Indenrigsterminalen var ikke vildt stor, så selvom vi gik både den ene og den anden vej rundt for at få det hele med føltes tiden så lang, at Solveig forbarmede sig over sin mand og lånte ham mofibo readeren. Det betød at Peter nu var helt væk, og uden sin kones kyndige vejledning kunne han have misset flyet, så opslugt var han af bogen. Efter 1,5 timer der således fløj afsted landede vi på Bohol, eller helt nøjagtigt på den lille ø Panglao hvor lufthavnen ligger. Herfra var der flere muligheder for at komme ind til vores hotel, en taxa chauffør forsøgte sig frisk med 1000 pesos (120 danske kroner) men når bussen holder ved siden af og kan klare det for 180 pesos så er valget jo let. Bussen kørte dog ikkehelt til hotellet, men så fik vi jo mulighed for at prøve endnu et transportmiddel, nemlig den filippinskeudgave af tuc-tucen. Eller en tricykel som den hedder her. Det løb op i 150 pesos, nok noget i overkanten for de små 3 kilometer vi tilbagelagde i den. Solveig havde sørget for et godt hotel, der endda havde en god, om end dyr restaurant. Vi endte med at spise for 100 kr. i alt. Hvilket jo siger meget om hvor billigt vi har været kørende i indonesien. Faktisk blev dette måltid det næst dyreste indtil videre på turen. Efter aftensmaden var der game over, natten uden søvn havde trukket tænder ud, og vi lagde os til at sove så snart vi havde fået tygget af munden.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Polisi

Ankommet til paradis

Thale, Harzens svar på Grand Canyon!